Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

kan Rogen gaa bort med en langt højere Temperatur, saa at der spildes megen Varme. Tynde Plader af gode Ledere, der forplante Varme mellem et luftformigt og et draabeflydende Legeme, antage dettes Temperatur. Af denne Grund kunne Pladerne i Hedeflader staa sig mod Varmen, naar de ikke ere for tykke (nødigt over | in.) eller dækkede af for tykt et Lag Kj edelsten. 65. Et flydende Legeme opvarmes langt bedre ved Strømninger [convection] end ved Ledning alene, idet de fjærnere Sinaadele saa kunne komme i Berøring enten med selve Hedefladen eller med stærkt opvarmede Smaa- dele. Jo livligere Strømningerne blive, desto hurtigere foregaar Opvarmningen. Strømningerne kunne tilveje- bringes ved mekaniske Midler f. Ex. ved at en Donkey- pumpe cirkulerer en Kjedels Vand under Opfyringen (for at faa Bundvandet varmt). Men sædvanlig fremkaldes Strømningerne imidlertid, ved at det flydende Legemes Tæthed forandres med Temperaturen, saa at de koldere Dele synke tilbunds, og de varmere Dele (de mindst tætte) stige op. Opvarmes Karret forneden, ville de kolde Dele atter opvarmes og stige op, medens de varme atter af- kjoles og synke ned; er der sørget for fri Passage, ville Strømningerne gaa af sig selv. Et Forsøg kan anstilles ved at opvarme et Glaskar med Vand midt under Bunden: Vandet vil da strømme op i Midten, brede sig foroven og gaa ned langs Siderne for paany at stige op i Midten o. s. v. For at faa Strømningerne at se kan man ud- røre noget Grums af samme Vægtfylde som Vandet i dette f. Ex. stødt Rav. Fyres der i en Kakkelovn, vil Luften stige op langs dens Sider gaa op til Loftet og udbrede sig og derpaa søge ned langs Vægge og Vinduer (navnlig ved disse, da Fig. 41.