Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

78 de ere koldest) for atter at søge hen langs Gulvet til Ovnen; idet der her paa Grund af den varme Lufts rin- gere Tæthed er et mindre Tryk end alle andre Steder paa Gulvet. Stramningerne kunne iagttages, ved at Kogelse paa Kakkelovnen lugtes ved Vinduerne før midt i Stuen, samt ved at der er varmere ved Loftet end ved Gulvet. — Opvarmes fra oven ville de varme Smaadele blive, hvor de ere; der kommer følgelig ingen Strømninger, og Var- men forplantes overmaade langsomt nedad ved Ledning alene. Temperaturmaalinger i Vand, hvorpaa der er hældt varm Olie, bekræfte dette. — Afkjoles der fra oven f. Ex. ved at kaste et Stykke Is i Vand, fremkommer der Strøm- ninger; derimod faas der ingen Strømninger og følgelig langsom Afkjøling, naar der afkjoles fra neden. — Færsk Vand mellem 0° og 4° viser de modsatte Forhold af det ovenfor udviklede; dette bevirker f. Ex. at Temperaturen ved Bunden af dybe Færskvandssøer altid er 4°, da Vandet dernede ikke kan komme i Strømninger. I Dampkjedler maa man sorge for, at der er uhindret Passage for Strømningerne, samt for, at der opvarmes langt nede, ved at Ildstederne lægges saa dybt som muligt. Skibskjedlers Bundvand ligger nedenfor Hedefladen og kan derfor kun vanskelig opvarmes; herfra hidrøre de mange Lækager i Bundene, da disse ikke ville kunne udvide sig saameget som den ovre Del af Kjedlen, navnlig ikke under en hurtig Opfyring. Trækken [draught] eller Strømningen opad i en Skorsten [chimney] hidrører, fra at den af Spildevarmon opvarmede Luft, Rogen inden i Skorstenen har en mindre Tæthed end den ydre Luft og derfor udøver et mindre Tryk end denne, der følgelig suges ind forneden. Luft- strømmens Hastighed voxer, naar Trykforskjellen forøges, ved at Skorstensliøj den bliver stor og den indre Tempe- ratur hoj og den ydre lav. Tværsnittet maa rette sig efter Stromniiigsmængden. Stiger Skorstenstemperaturen,