Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

79 vil der strømme et større Rumfang Luft igjennem Skor- stenen, men samtidig formindskes denne Lufts Tæthed, saa at dens Vægt ikke voxer i samme Forhold som dens Rumfang'. Vægten voxer (Trækken forøges) indtil 300°, der er en meget almindelig Skorstenstemperatur, og der- paa aftager den. 66. Fra Jorden udstraales stadig Varme til Ver- densrummet; denne Varme erstattes af Solstraalerne, saa at Jordens Middeltemperatur ikke forandres. For at op- varme et Legeme kan man bringe det i Berøring med et varmt Legeme eller udsætte det for Straaler derfra. Man kan imidlertid ogsaa som Varmekilde [source of heat] be- nytte visse Virksomheder, hvorved der kan frembringes Varme, nemlig mekaniske og kemiske Virkninger samt Elektricitet. Ved mekaniske Virkninger kan der frembringes Varme, idet Arbejde og levende Kraft kunne forvandles dertil (45). «Varme» i Pander er et bekjendt Exempel. Ved Gnid- ningsvarme antændes Tændstikker og faas Gnister (glo- dende Spaaner) af Fyrstaal. Jern bliver varmt ved Filing (Gnidning) eller Hamring (Stød). Ved Compressionsfyr- tojet benyttedes Sammenpresning af Luft i en Cylinder til at antænde et deri anbragt Stykke Fyrsvamp. Ved do fleste kemiske Virkninger frembringes der Varme f. Ex. ved at hælde Svovlsyre paa Kridt (hvorved der dannes Kulsyre og Gibs). Udvikles der foruden Varme ogsaa Lys, kaldes den kemiske Virkning en Forbrænding. Det lysende Stof kaldes brændbart, og det, hvormed det forbinder sig (hvori det brænder), kaldes ildnærende. Træ, Kul og Svovl brænde saaledes i atmosphærisk Luft, hvis Ilt nærer For- brændingen. Dyrisk Varme frembringes, ved at Dele af Blodet for- binde sig med Luftens Ilt, som optages i Lungerne. (djæringsvarme, der f. Ex. kan frembringe Selvantændelse