Indberetning til Grosserer-Societetets Komite angaaende Forholdene i Østasien
Fra Konsul., Direktør H. N. Andersen

Forfatter: H.N. Andersen

År: 1900

Forlag: Det Danske Handelsforlag

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 67

UDK: 382 And

DOI: 10.48563/dtu-0000069

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
Handelen mellem Europa og Østasien. I det gamle asiatiske Kompagnis Tid oprettedes Faktorier paa de Steder i Østen, hvor Kompagniet drev Handel, og paa lignende Maade førtes Handelen af de andre Nationer. Det samme, omend under andre Former, kan vel siges at være Tilfældet i vore Dage, idet Datidens Faktorier nærmest kan betegnes som Filialer af de hjemlige Kompagnier. Handelen paa Kina førtes udelukkende over Canton, hvor Salg og Køb af Varer gennem kinesiske Storkøbmænd fandt Sted ved Compradorens *) Hjælp. Da den hjemgaaende Ladning var langt den dyreste, maatte Skibene medføre Valuta til Dækning af Differencen mellem den ind- og udgaaende Ladning, og dette skete hyppigst i Form af Sølvbarrer eller andre Metaller. Nu danner de store Banker et Mellemled, hvorved Omsætningen i høj Grad lettes og støttes. Ved Bankernes Mellemkomst bliver det muligt for driftige Folk med forholdsvis ringe Kapital, men med Kendskab til stedlige Forhold, at opnaa en ret betydelig Omsætning og ved Energi og Dygtighed at op- arbejde en Forretning af Betydning. Herpaa findes der talrige Eksempler paa alle de større Handelspladser. Begyndende Købmænd, der have erhvervet sig Bankernes Tillid, støttes af disse paa forskellig Maade ved f. Eks. at kunne trassere paa større eller mindre Varemængder (indtil ca. 3/< af Varernes Værdi) imod, at vedkommende Konnossement afgives til Banken, som da igen sender dette til sit Kontor i Europa, hvor de udleveres til Modtagerne af Godset, imod at disse regulere det trasserede Beløb. Sælgeren i Østen faar paa denne Maade forholdsvis hurtig igen Penge mellem Hænderne, hvorved nye Vareindkøb kan finde Sted og saa fremdeles. *) Jfr. nærmere Tillæg I, som følger senere.