Indberetning til Grosserer-Societetets Komite angaaende Forholdene i Østasien
Fra Konsul., Direktør H. N. Andersen
Forfatter: H.N. Andersen
År: 1900
Forlag: Det Danske Handelsforlag
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 67
UDK: 382 And
DOI: 10.48563/dtu-0000069
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Faktorierne afløstes af Handelshuse, som oprettedes i Indien, i
Traktathavnene i Kina og i Japan eller i Kolonier, tilhørende europæiske
Nationer, og Filialer af disse Huse oprettedes igen i de store Handelscentrer
i Europa. Eller det omvendte fandt Sted, idet de europæiske Handelshuse
oprettede Filialer paa de oversøiske Pladser. Saadanne Varer, som
egnede sig til Forhandling i Østen, opkøbtes da af de korresponderende Huse
i Europa, der atter igen forhandlede Østens Frembringelser paa det hjemlige
Marked, medens det omvendte Forhold fandt Sted paa de oversøiske Pladser.
Da denne intime Forbindelse mellem Handelshusene i Europa og
Østen medfører, at Varer, bestemte for Markedet i Østen, opkøbes her i Eu-
ropa, lader jeg medfølge en Fortegnelse over de vigtigste Firmaer paa de
Pladser, hvorom der her tales, samt en Angivelse af nævnte Huses Filialer
resp. Agenter i Europa. En saadan kan nemlig faa den største Betydning
for eventuelle danske Eksportører, der ønsker at træde i direkte Forbindelse
med de større Eksportfirmaer, ligesom det ogsaa vil lette den direkte Import
at træde i Forbindelse med nævnte Huses Afdelinger (Hovedkontor resp.
Filial) i Europa. Det maa imidlertid anses for givet, at de i Europa etab-
lerede Eksportfirmaer have deres egne Forbindelser og Kilder, hvorfra de er-
holder deres Forbrug af Eksportartikler, og man kan endvidere med Sikkerhed
gaa ud fra, at saadanne Kilder fortrinsvis søges i Hjemlandet, maaske netop
med Undtagelse af de Tilfælde, hvor de hjemlige Firmaer endnu ikke ere i
Stand til at optage Konkurrencen med de større udenlandske Specialfabriker,
og endelig ere disse Forbindelser som Regel aarelange, deres Varer indarbejdede
og nyder et godt Navn i Østen.
Det kunde saaledes synes temmelig vanskeligt for danske Fabrikanter
og Eksportører at finde Afsætning paa Østens Marked, og det kan heller
ikke nægtes, at Sagen har sine Vanskeligheder. I vore Dage kan vel imid-
lertid al Handel og Omsætning saavelsom Storkøbmanden i hans Forhold
hertil kaldes international, og den første Betingelse for at kunne deltage i den
her omtalte Handel vil derfor være at kunne konkurrere saavel med Hensyn
til Kvalitet som Pris, idet det i de fleste Tilfælde vil være meget van-
skeligt for ikke at sige umuligt at formaa de fremmede Huse, der dominerer
Eksporten, til at optage og indføre nye Varer, der jo maa sælges paa Bekost-
ning af Omsætningen af Varer fra deres ældre Forbindelser, naar der ikke
ligefrem bydes dem større pekuniære Fordele ved Salget. En
Undtagelse herfra er dog de Varer, som Danmark allerede eksporterer,
og som for en stor Del ere ejendommelige for os og allerede have vundet
Anerkendelse paa Verdensmarkedet.
Hvad jeg derimod i det foregaaende navnlig har haft for Øje, er den