Haandbog For Formænd
Ved Jord- og Betonarbejde o.a.

4 lige store Dele, saaledes som vist i Figuren), hvorefter man trækker de lodrette Linier I—I, II—II og III—III samt Linierne fra Vinkelpunktet P til De- lingspunkterne 1, 2 og 3 til højre. Skæringspunkterne mellem Linierne P—1 og den lodrette Linie I—I, og mellem P—2 og den lodrette Linie II—II, samt mellem P—3 og den lodrette Linie III—III o. s. v. er da Punkter af den søgte Parabel (Skabelon). Forbindelseslinien mellem de fundne Punkter trækkes naturligvis saaledes, at Knækpunkterne ud- jævnes, hvorefter Planken udskæres efter den fundne Kurve. 1 Figuren er kun vist den ene Skabelonhalvdel (den højre); føjes imidlertid paa den anden Side af P en Skabelonhalvdel Magen til, har man den fuld- stændige Skabelon. Kørebanebelægningen er for Gader i Byer almin- deligvis Stenbrolægning (eller Asfalt, eventuelt Træ- brolægning), og for Veje udenfor Byerne Chaussering. Stenbrolægning. Brostenene sættes i et Funda- ment af Sand, som tjener til at fordele Hjultrykket paa de enkelte Brosten over en tilstrækkelig stor Flade. Sandlagets Tykkelse afhænger af Grundens Be- skaffenhed, idet Laget paa god Grund kan være ret tyndt (ca. 10—15 cm, maalt i komprimeret Stand), medens det paa blød Grund maa forøges betydeligt, indtil 35—40 cm. I sidstnævnte Tilfælde bør Gruset udlægges lagvis, idet den nederste Halvdel af Gruset først kompri- meres ved Tromling el. lign., forinden det øverste Lag Grus paaføres. Ved normal Sandtykkelse (ca. 20 cm) nøjes man derimod med at tromle Grunden alene, saafremt dette overhovedet er nødvendigt. 108