Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

91 passeres af en Mand, som da, foruden Rensningen, tillige kan foretage et Eftersyn af Kjedelpladerne. I den sidste Del af Ildkanalerne, nærmest Skorstenen, findes Røgspjældet, Fig. 70, en Plade, som glider i en indmuret Ramme, og som ved at skydes ned formindsker Kanalens Tvær- snit, hvorved Trækken kan reguleres. I Ildkanalerne skal, som omtalt, Varmen afgives til Kjedlen. Er Ildkanalen delvis begrændset af Murværk, vil rigtignok ogsaa dette modtage nogen Varme, men da det er en slet Varme- leder, vil det snart faa samme Temperatur som Rogen paa det tilsvarende Sted, og den Varme, som det da bortleder, er meget ringe. Kjedelfladen derimod, som er en god Varmeleder og paa Indersiden er i Berøring med Vand, vil, naar Kjedlen er i regel- mæssig Virksomhed, afgive til Vandet hvert -Øjeblik netop lige saa megen Varme, som den i samme Tid modtager fra Bogen, saa at den gjennemstrommes af en konstant Varmestrom, hvis Styrke paa hvert Sted vil bero paa Forskjellen mellem Røgens og Vandets Temperatur. Denne Forskjel er imidlertid variabel, størst nærmest Ildstedet, mindst nærved Skorstenen. Er Rogens Temperatur et vist Sted u, Vandets Temperatur d, der her skal betragtes som konstant over hele Kjedlen, hvilket tilnærmende er rigtigt i de fleste Tilfælde, vil den Varmemængde, som i en Time overføres gjennem 1 Kvadratmeter Ildpaavirkningsflade, være: K. (u — ff), hvor K er en Konstant, hvis Størrelse vel afhænger af Fladens Materiale, Tykkelse, Renhed for Kjedelsten o. s. v., men som dog, da Kjedlens Vægge altid ere tynde og godt varmeledende, vil y,ære omtrent ens for alle Kjedler i god Stand. / Gjennem et Element dl af Ildpaavirkningsfladen passerer i Timen Varmemængden d W — K. (u — 6) dl. Køgen mister herved denne Varmemængde, og dens Tem- peratur faar da en (negativ) Tilvæxt du bestemt ved 0.24 R . du — — d W, hvor R er Røgmængden, altsaa