Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

93 Den sidste Formel er fremkommen ved at regne 620 Varme- enheder til lk£r Vands Fordampning. Er Vandets Temperatur 0°, medgaaer der nemlig til Fordampningen 606.5 + 0.305 t Varmeenheder, naar t er Dampens Temperatur. Da denne i Praxis kun varierer forholdsvis lidt, og dens Variation tilmed kun har ringe Indflydelse paa Varmemængdens Størrelse, er den gjennemsnitlig sat = 1509. Ovenstaaende Udtryk giver da ca. 652 VE., og naar Vandet indpumpes i Kjedlen med 32° Temperatur, forbruges til Damp- dannelsen 620 VE. Er i specielle Tilfælde Forsyningsvandets Temperatur be- tydelig højere eller lavere, maa selvfølgelig Tallet 620 forandres overensstemmende dermed. Formlerne vise (øvrigt, at man altid har > V, men desto mindre jo større Ildpaavirkningsflade. Dog vil først 1 = oo giver ut = 6*, og samtidig bliver Dampmængden fol- en vis Kulmængde saa stor som mulig. Det sees endvidere, at jo større 1 er, desto mindre Be- tydning vil en yderligere Forøgelse deraf have, og da nu en stor Værdi af 1 fordrer en stor Kjedel, som dels er kostbar at anskaffe, dels optager megen Plads, naaes snart Grændser, ud- over hvilke det ikke Lønner sig at forøge lldpaavirkningsfladens Størrelse. Denne Grændse er forskjellig efter Kjedlens Bestem- melse; ved almindelige faststaaende Kjedelanlæg regnes 20 å 22kgr Damp i Timen af hver Kvadratmeter Ildpaavirkningsflade, men hvis der tilsigtes stor Brændselsokonomi, tages forholdsvis større Ildpaavirkningsflade. Tabellen Pag. 94 giver en Oversigt over Formlernes Resul- tater, idet der er regnet 0 = 150° samt u0 = 1200°. Som nævnt er det forudsat, at der bruges dobbelt saa meget Luft som theoretisk nødvendig, hvilket er den mindste Luftmængde, der kan give fuldstændig Forbrænding paa almin- delige Fyrsteder og med Trækken frembragt paa almindelig Maade ved den varme Luftsøjle i en Skorsten. 1 enkelte Til- fælde, f. Ex. ved Lokomotiver, bliver dog Forholdet anderledes. Her frembringes meget stærk kunstig Træk, hvorved Luften suges med betydelig Hastighed gjennem den forholdsvis lille Rist og det meget tykke Lag Brændsel. Derved kan opuaaes