Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

104 i Længden kan modstaa Hoden; navnlig trænger Hvælvingen over Ildstederne ofte til Fornyelse. Cylindriske Kjedler med Forvarmere eller med Koge rør (Fig. 78, 79 og 80). Medens hertillands cylindriske Kjedler med indvendige Ildkanaler næsten udelukkende bruges til faste Kjedelanlæg, saa bruges andetsteds Kjedler dannede af fiere Cylindre liggende jevnsides og indbyrdes forbundne med hinanden. Oftest haves dåen større Cylinder, Hovedkjedlen, og en eller flere mindre, Rørene. Rogen kan da først virke paa Hovedkjedlen og der frem- bringe den væsentligste Dampdannelse og siden afgive Resten af sin Varme til Rorene, hvori der saa kun finder ringe Damp- dannelse Sted men en første Opvarmning af Forsyningsvandet, der netop indpumpes i Rorene. Disse kaldes af denne Grund Forvarmere. En anden Maade er at lade Røgen først afgive Varmen til Kørene, som da kaldes Ko ger ør, og derefter i mere af- kjolet Tilstand komme til Hovedkjedlen, som saaledes skaanes mere. a) Kjedler med Forvarmere. Fig. 78 viser Tværsnit af en Kjedel med 1 Forvarmer. Ildstedet ligger foran og under Hovedkjedlen, og Røgen ledes i en enkelt Ildkanal omkring denne og derfra ned om Forvarmeren, som ligger i en særlig Ildkanal. Fig. 79 viser Kjedlen uden Indmuring. Vandspejlet tindes i Hovedkjedlen, medens Forvarmeren er helt fyldt med Vand. Der er vist 3 Forbindelsesrør mellem Hovedkjedel og Forvarmer, disse tjene tillige til at bære Hovedkjedlen, saa at Vægten hviler paa Muren s, hvorpaa Forvarmeren ligger. Ved denne Kjedelform tilstræbes at skatte forskjellig Tem- peratur af Vandet i de forskjellige Dele, idet det kolde Vand indpumpes i Forvarmeren og faar den forste Opvarmning af den mest afkjølede Røg, hvorved Varmen afgives saa fuldstæn- dig som mulig. Saadanne Kjedler, hvor Vandet indeni og Røgen udenom bevæge sig i modsatte Retninger, saa at den koldeste Røg virker paa det koldeste Vand, har man kaldet Modstrøm skjedler. Med Hensyn til Konstruktionen mærkes: Forbindelses-