Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill
</2 ligger udenfor, og begge spændes sammen med en Bolt.
De forskjellige op til hinanden liggende Vandkasser passe med
deres Bugter saaledes i hinanden, at de danne en tæt Væg.
Denne Konstruktion simplificerer Kjedlen noget, men med-
ierer den Ulempe, at et beskadiget Rer ikke saa let kan om-
byttes, og at en forskjellig Udvidelse af Rørene ved uens
Opvarmning fremkalder Spændinger i Systemet.
2) Transportable Kjedler.
37. Ved disse gjælder det i Almindelighed om at gjøre
Kjedlen saa let som mulig og bringe den tii at optage saa
lille Plads som mulig, altsaa indeholde en stor Ildpaavirk-
ningsfiade i et lille Rum. Dette opnaaes ved at lede Røgen
igjennem et stort Antal snævre Ifør, hvis Overflade er Ild-
paavirkningsfiade. Ildstedet er altid indeni Kjedlen, og dennes
ydre Flader blive ikke paavirkede af Køgen. Der haves
væsentlig 2 Hovedformer, Lokomotiv- og Lokoinobil-
kj edler, og Skibskjedkr.
Lokomotiv- og Lokomobilkjedler (Fig. 89) ere lig-
gende Kjedler, gjennem hvis Vandrum der er ført en Mængde
Ror af ringe Diameter til Køgens Gjennemgang.
Kjedlen selv bestaar af 3 Hoveddele nemlig Ildkassen,
hvori Ildstedet tindes, en cylindrisk Del, hvorigjennem
Rørene ere førte, og Røgkammeret, der er i umiddelbar
Forbindelse ined Skorstenen.
Ildkassen er sammensat af den indre Ildkasse, hvori
Kisten findes, og fra hvis ene Væg Børene udgaa, samt den
ydre Ildkasse, der er forbundet med den cylindriske Del af
Kjedlen. I Kummet mellem begge er der Vand.
Forbindelser mellem den ydre og indre Ildkasse haves
dels forneden og dels ved Fyraabningen, enten som i Fig. 89
eller i Fig. 90. Den første Forbindelsesmaade, ved en massiv
Smedejernsring, er den solideste, da Pladerne altid lide ved
at bøjes som i Fig. 90. Fyraabningerne dannes dog oftest
paa denne sidste Maade, da Materialet her ikke paavirkes saa
stærkt af Damptrykket, og Aabningens Form bliver bekvemmere.
Foruden disse Forbindelser udkræves endnu en Afstivning
Jit de plane Flader for at sætte dem istand til at modstaa