Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
Ill </2 ligger udenfor, og begge spændes sammen med en Bolt. De forskjellige op til hinanden liggende Vandkasser passe med deres Bugter saaledes i hinanden, at de danne en tæt Væg. Denne Konstruktion simplificerer Kjedlen noget, men med- ierer den Ulempe, at et beskadiget Rer ikke saa let kan om- byttes, og at en forskjellig Udvidelse af Rørene ved uens Opvarmning fremkalder Spændinger i Systemet. 2) Transportable Kjedler. 37. Ved disse gjælder det i Almindelighed om at gjøre Kjedlen saa let som mulig og bringe den tii at optage saa lille Plads som mulig, altsaa indeholde en stor Ildpaavirk- ningsfiade i et lille Rum. Dette opnaaes ved at lede Røgen igjennem et stort Antal snævre Ifør, hvis Overflade er Ild- paavirkningsfiade. Ildstedet er altid indeni Kjedlen, og dennes ydre Flader blive ikke paavirkede af Køgen. Der haves væsentlig 2 Hovedformer, Lokomotiv- og Lokoinobil- kj edler, og Skibskjedkr. Lokomotiv- og Lokomobilkjedler (Fig. 89) ere lig- gende Kjedler, gjennem hvis Vandrum der er ført en Mængde Ror af ringe Diameter til Køgens Gjennemgang. Kjedlen selv bestaar af 3 Hoveddele nemlig Ildkassen, hvori Ildstedet tindes, en cylindrisk Del, hvorigjennem Rørene ere førte, og Røgkammeret, der er i umiddelbar Forbindelse ined Skorstenen. Ildkassen er sammensat af den indre Ildkasse, hvori Kisten findes, og fra hvis ene Væg Børene udgaa, samt den ydre Ildkasse, der er forbundet med den cylindriske Del af Kjedlen. I Kummet mellem begge er der Vand. Forbindelser mellem den ydre og indre Ildkasse haves dels forneden og dels ved Fyraabningen, enten som i Fig. 89 eller i Fig. 90. Den første Forbindelsesmaade, ved en massiv Smedejernsring, er den solideste, da Pladerne altid lide ved at bøjes som i Fig. 90. Fyraabningerne dannes dog oftest paa denne sidste Maade, da Materialet her ikke paavirkes saa stærkt af Damptrykket, og Aabningens Form bliver bekvemmere. Foruden disse Forbindelser udkræves endnu en Afstivning Jit de plane Flader for at sætte dem istand til at modstaa