Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
Damptrykket. Det sker dels ved Stagbolte gjeunem Vand-
rummet, dels ved Ankere over den indre Ildkasses Tag, som
nærmere skal omtales (Pag. 120).
Materialet til den ydre Ildkasse er altid Jern, men den
indre Ildkasse bliver for Lokomotivernes Vedkommende som
oftest forfærdiget af Kobber, der erfaringsmæssig modstaar
Ildens Virkning langt bedre end Jernet, som hurtig ødelægges.
Aarsagen til, at Jernet ikke kan holde sig her, maa navnlig
søges i, at Flammen har en langt højere Temperatur end ved
andre Kjedler, da der paa Grund af den stærke kunstige Træk
kan faaes Forbrænding med forholdsvis ringe Overskud af Luft.
Ved Lokomobiler haves vel ogsaa kunstig Træk, men den
er ikke saa stærk paa Grund af, at der bruges langt ringere
Dampspænding.
Den ydre Ildkasses forreste Plade har en cirkelrund Aab-
ning, hvortil den cylindriske Del af Kjedlen slutter sig. Dennes
forreste Ende lukkes atter af Røgkammeret, der kan have
forskjellig Form, som oftest en kort Cylinder med stor Dia-
meter. Længden maa være saa stor, at Skorstenen kan faa
Plads derpaa, og Diametren saa stor, at Rørene, som udmunde
i Røgkammeret, kunne renses gjennem Doren paa dets Forside.
Korene i Lokomotivkj edler ere oftest Messingrør, med ind-
vendig Diameter ca. 45mm. I Lokomobiler bruges lidt større
Rør af Smedejern. Diam. == 60—65mm.
Rørenes Antal er i Lokomotivkjedler sædvanlig 150 å 300;
i Lokomobilkjedler langt ringere.
Rorene indsættes først, efterat Kjedlen er samlet. Pla-
derne ere iforvejen forsynede med Huller saa store, at Rorene
kunne føres derigjennein, hvorefter Kørenes Munding udvides,
til den faar en konisk Form og passer nøje i Hullet. Hertil
kan bruges et simpelt Redskab, bestaaende af en slank og
smal Staalkile med afrundede Kanter, som ved Slag drives ind
i Kørmundingen men for hvert Slag trækkes tilbage og drejes
lidt. Der bruges dog hellere et mere sammensat Apparat, der
virker hurtigere og bedre; dets arbejdende Dele ere 3 smaa
Staalvalser, der ligge udenom en slank Staalkegle, som kan
trykkes frem ved en Skrue, og spænde Valserne ud fra hver-