Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Summen af Nyttevirkningen og den tabte Arbejdsmængde er lig det hele Arbejde, som tilføres Maskinen i en Tidsenhed. Det kaldes derfor den absolute Arbejdsmængde. Forholdet mellem en Maskines Nyttevirkning og absolute Arbejdsmængde kaldes Virkningsgraden. Dette Forhold, der naturligvis er en ægte Brøk, er af Vigtighed ved Bedøm- melsen af en Maskine, idet denne maa siges at være desto fuldkommere (alt iøvrigt lige), jo større Virkningsgraden er, altsaa jo mere den nærmer sig til 1. 4. Hestes Kraft. Angivelsen af en Maskines Nyttevirkning, absolute Arbejdsmængde o. s. v. kan ske ved at angive Arbejdets Størrelse, med Tilføjelse af, hvilken Tidsenhed (Minut eller Secund) der er benyttet. Denne Maade er dog ikke bekvem, og man har derfor indført en større Enhed, som tillige indbefatter Tidsan- givelsen i sig. Denne Enhed gives Navnet en «Hests Kraft o, der forstaaes derved en Arbejdstid vikling (eller et Arbejdsfor- brug), hvorved der hver Minut udvikles (eller forbruges) 33000 ft' engelsk, altsaa = 550 ft' hver Secund, eller 60 x 33000 = 1980000 W hver Time og saa fremdeles. Betegnelsen «Hests Kraft» er indført af Watt og af ham fastsat til den angivne Størrelse. Den svarer da omtrent til, hvad de største og kraftigste Heste kunne udrette, eller til ca. 1.2 Gange det, som en almindelig Hest kan præstere, naar den skal kunne udholde at arbejde i længere Tid. I Metermaal regnes en Hests Kraft = 75mkff pr. Secund svarende til 542.47 ft' engelsk. I dansk Maal regnes en Hests Kraft = 480 W pr. Secund, svarende til 544.82 ft' engelsk. En Hests Kraft har altsaa ikke ganske samme Værdi over- alt, men Afvigelserne ere saa smaa, at de i Praxis ingen Be- tydning liave, da den Nøjagtighed, hvormed man er istand til at maale Arbejdsmængder, i Reglen ikke er større, end at Af- vigelserne ligge indenfor Grændsen for Fejlene.