Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
135 oventil, hvor det berører Proppen (der smelter ved ca. 100°), at denne kan tage Skade deraf, men hvis engang Vandspejlet synker saa dybt, at Rorets Munding blottes, drives Vandet ud, og Dampen strammer ind, Proppen smelter, og Piben sættes i Virksomhed. Det er da endnu tidsnok at sætte Vand paa Kjedlen, hvorefter Dampudstrømmngen standses ved at drive Stemplet s op. Piben kan derefter skrues af og en ny Prop indsættes. 42. Dampventiilen. Den tjener som Lukke for Damp- reret og bevæges oftest ved en Skrue. Fig. 116 og 117 vise Exempler paa, hvorledes den kan indrettes. Ventilen bor i alle Tilfælde være anbragt saaledes, at den faar Damptryk nedenfra, men alligevel være befæstet til Ventilstangen, saa at den kan løftes selv uden Damptryk, dog saaledes, at den ikke behøver at dreje sig med Stangen. I Fig. 116 er Ventilen styret i sin Bevægelse ved Flige, som gaa nedad og derved indskrænke det frie Gjennemstrømningsareal under Ventilen lidt. Dette undgaaes ved at give Ventilen den i Fig. 117 viste Form med Fligene opad. Ventilhusene have ogsaa forskjellig Form i Fig. 116 og 117, navnlig vil man se, at i Fig. 116 danne Korene før og efter Ventilhuset 90° med hinanden, medens de i Fig. 117 ligge i Flugt, hvilket sidste i mange Tilfælde er bekvemt. Ventilstangen gaar damptæt op gjennem en Stoppebøsse i Dækslet; den er skrueskaaren og gaaer i en Møttrik, som enten fra Siden er indlagt i et Hul i Dækslet, som i Fig. 116 og 117, eller som findes i en Bøjle over Dækslet, som i Fig. 118, der viser Dækslet med Ventilstang og Ventil. Ventilens Befæstelse til Stangen er vist paa 2 Maader i Figurerne, en 3die Maade er vist ved Sikkerhedsventilen Fig. 113 og 113«. Ventilens Plads paa Kjedlen vælges saaledes, at der er Sandsynlighed for at faa saa tor Damp som mulig. Er del- en Dampkuppe], lader man Damprøret udgaa derfra, og over- hovedet maa Dampen tages saa langt fra Vandspejlet som mulig. En Maade, hvorpaa Dampen skal kunne faaes temme- lig tør, selv hvor der ingen Dampkuppe! er, er følgende: