Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
oventil, hvor det berører Proppen (der smelter ved ca. 100°),
at denne kan tage Skade deraf, men hvis engang Vandspejlet
synker saa dybt, at Rorets Munding blottes, drives Vandet ud,
og Dampen strammer ind, Proppen smelter, og Piben sættes
i Virksomhed. Det er da endnu tidsnok at sætte Vand paa
Kjedlen, hvorefter Dampudstrømmngen standses ved at drive
Stemplet s op. Piben kan derefter skrues af og en ny Prop
indsættes.
42. Dampventiilen. Den tjener som Lukke for Damp-
reret og bevæges oftest ved en Skrue. Fig. 116 og 117 vise
Exempler paa, hvorledes den kan indrettes. Ventilen bor i
alle Tilfælde være anbragt saaledes, at den faar Damptryk
nedenfra, men alligevel være befæstet til Ventilstangen, saa at
den kan løftes selv uden Damptryk, dog saaledes, at den ikke
behøver at dreje sig med Stangen. I Fig. 116 er Ventilen
styret i sin Bevægelse ved Flige, som gaa nedad og derved
indskrænke det frie Gjennemstrømningsareal under Ventilen
lidt. Dette undgaaes ved at give Ventilen den i Fig. 117 viste
Form med Fligene opad. Ventilhusene have ogsaa forskjellig
Form i Fig. 116 og 117, navnlig vil man se, at i Fig. 116
danne Korene før og efter Ventilhuset 90° med hinanden,
medens de i Fig. 117 ligge i Flugt, hvilket sidste i mange
Tilfælde er bekvemt.
Ventilstangen gaar damptæt op gjennem en Stoppebøsse
i Dækslet; den er skrueskaaren og gaaer i en Møttrik, som
enten fra Siden er indlagt i et Hul i Dækslet, som i Fig. 116 og
117, eller som findes i en Bøjle over Dækslet, som i Fig. 118,
der viser Dækslet med Ventilstang og Ventil.
Ventilens Befæstelse til Stangen er vist paa 2 Maader i
Figurerne, en 3die Maade er vist ved Sikkerhedsventilen
Fig. 113 og 113«.
Ventilens Plads paa Kjedlen vælges saaledes, at der er
Sandsynlighed for at faa saa tor Damp som mulig. Er del-
en Dampkuppe], lader man Damprøret udgaa derfra, og over-
hovedet maa Dampen tages saa langt fra Vandspejlet som
mulig. En Maade, hvorpaa Dampen skal kunne faaes temme-
lig tør, selv hvor der ingen Dampkuppe! er, er følgende: