Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

136 Damprøret forlænges lidt ned i Kjedlen og udmunder i et vandret Rør, lukket i begge Ender og forsynet med Huller paa Oversiden. Gjennem disse Huller strømmer Dampen ind i Røret ovenfra nedad, hvorved de fleste Vandstænk falde fra. Hvis man frygter, at der i det vandrette Rør skal samle sig Vand, kan man lede et Rør derfra ned under Kjedlens Vandspejl. Damproret bor beskyttes mod Afkjøling ved at omgives med slette Varmeledere, og det maa helst saavidt mulig have Fald til Kjedlen. Hvis dette ikke kan opnaaes, men der paa Damprøret lindes et eller tiere lave Steder, hvor der kan samle sig Vand ved Fortætning af Dampen, bor der anbringes en Aftapningshane paa hvert saadant Sted. Damprørets Anbringelse beror iovrigt paa de lokale For- hold, dog maa der tages særligt Hensyn til Rørets Længde- udvidelse ved Varmen. Man maa saaledes ikke, naar det blot er nogenlunde langt, føre det som et ganske lige Ror fra Kjedlen til Maskinen, men derimod i en Bugt, hvis Grene kunne fjedre sig tilstrækkeligt til at udjevne Længdeforan- dringen. Rørene gjores i Reglen af Jern, dels Støbejern dels Smedejern. Kobberrør bruges ogsaa, navnlig ombord i Skibe. De ere dyrere men varigere og udmærke sig ved at kunne fjedre sig mere end Jernrørene. Desuden angribes de ikke saaledes som disse, fra hvilke Rustskaller kunne føres over i Maskinen og foraarsage Ulemper. 43. Udblæsningsroret. Dette tjener til at udtømme («udblæse») Vand af Kjedlen. Ved Udblæsning tømmes Kjedlen, naar den skal renses og efterses, men ofte foretages der jevnlig en Udblæsning af en Del af Kjedlens Vand for at skaffe de deri opslemmede Dele bort. Som bekjendt efterlader Vandet ved sin Fordampning de opløste faste Stoffer, væsentlig Kalksalte, der som en Skorpe, Kjedelstenen, beklæder Kjedlens Plader og kan voxe til en betydelig Tykkelse, naar Rensningen forsømmes. For disse Stoffer sætte sig fast, ere de for en stor Del udskilte og findes