Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
b) Regniers Dynamometer (Fig. 2). A BCD er Fjedren,
der er dannet som en langstrakt Ring. Kraften virker ved
A og C, derved ville disse Punkter fjernes, medens B og D
nærmes til hinanden. Det er denne sidste Formforandring,
der maales, idet en Plade med inddelt Bue og en tilhørende
Viser EF, er befæstet til Fjedren ved D, medens Punktet B
ved Stangen B G virker paa Vinkelvægtstangen G Hl, der
bevæger Viseren. Denne sidste vil da paa Buen vise B's
Bevægelse mange Gange forstørret. En anden Viser, som er
udeladt paa Figuren, kan drejes hen til en hvilkensomhelst
Stilling og bliver staaende paa Grund af Friktionen. Denne
Viser vil skydes frem med Viseren EF, naar denne gjor Udslag,
men følger ikke med tilbage, saa at den ved sin Stilling an-
giver Maximum af Kraft under Forsøget.
Den af Regnier anvendte Form af Fjeder træffes ogsaa ved
mange nyere Dynamometre. Den udmærker sig ved at kunne
maale meget betydelige Kræfter med forholdsvis smaa Dimen-
sioner og ringe Mængde Materiale, altsaa ringe Vægt af Fjedren,
hvad der kan have stor Betydning. Derimod er der den Ulempe
derved, at Viseren bevæges med meget ringe Kraft, saa at den
mindste tilfældige Modstand, Viseren lider, kan bringe den til
at vise betydelig fejl. (Støv o. Ign., som let kommer derpaa,
naar Apparatet bruges i fri Luft, kan i væsenlig Grad gjore
sin Indflydelse gjældende). Desuden er Fjedrens Formfor-
andring meget ringe og maa derfor vises saa mange Gange
forstorret, at en ringe Loshed i Vægtstangsapparatet gjør Af-
læsningen meget usikker.
c) Morins Dynamometer. Fig. 3 viser Hoveddelene
deraf. AB og CD ere to Staalfjedre, ved Enderne forbundne
med Led. Fjedrenes Tværsnit er rektangulært, Breden er kon-
stant, men Tykkelsen, den i Figuren viste Dimension, er størst
paa Midten og aftagende henimod Enderne, saaledes at Mate-
rialets Spænding i hvert Tværsnit bliver ligesaa stor, som den
er i Midten. Herved vindes, at Fjedrens Formforandring bliver
starre og dens Vægt mindre, end hvis Tværsnittet var ens
overalt, medens Styrken ikke formindskes derved.
Denne Form af Fjeder bliver langt sværere end den Beg*
nier’ske af samme Styrke, men den udmærker sig ved sin