Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

179 1) I Damprøret kan der sættes et Spjæld, Drøvien, drejeligt om en Axe tværs paa Røret. Spjældet har en saa- dan elliptisk Form, at det lukker helt for Roret, naar det stilles i en vis skraa Stilling, medens det ved at drejes bort fra denne Stilling aabner større og større Gjennemgangsareal for Dampen. Jo mindre Aabningen er, desto større Hastighed faar Dampen i Forbifarten, og desto større Tryktab lides der. Ved delvis aaben Drovlklap kommer Dampen altsaa til Cylindren med formindsket Tryk, og der udvikles mindre Arbejde, end naar Drovlklappen helt aabnes. Der forbruges ganske vist ogsaa mindre Dampmængde, fordi Dampen udvider sig, naar Trykket formindskes, men Dampbesparelsen er ikke saa stor, at den svarer til Arbejdsformindskelsen, saa der ved Drøvlklappen sker et ligefremt Tab i Arbejde. Maskinen vilde altsaa arbejde mest økonomisk, naar Klap- pen var helt aaben, men dog bør den ikke staa ganske i denne Stilling under den normale Gang, fordi der altid maa haves nogen Res er ve kraft, og navnlig desto mere, jo større Uregelmæssighed i Modstanden der kan ventes, da man ellers vilde være udsat for, at en ringe tilfældig Forøgelse i Mod- standen bragte Maskinen til at gaa istaa. Da man saaledes altid har et Tryktab under Maskinens normale Gang, kan denne Maade ikke siges at være rationel. Alligevel brugtes den dog tidligere næsten udelukkende og benyttes endnu meget paa Grund af sin Simpelhed, navnlig ved mindre Maskiner, der saa i Reglen ogsaa havde Glider- styring. Tabet vil iøvrigt være mindst, hvor Arbejdsmaski- nernes Modstand er temmelig nær konstant, saasom ved Pumper, og hvor man derfor tør nøjes med en temmelig lille Reservekraft. Istedetfor en drejelig Klap kan der ogsaa bruges en Differensventil eller lignende letbevægeligt Lukke for Dam- pen i Forbindelse med Regulatoren. Virkningen er den samme som Drovlklappens. 2) Den anden Maade, hvorpaa Regulatoren kan bringes til at virke, gaar ud paa at sætte den i Forbindelse med Expansionsapparatet, saaledes som det sker ved Præ- cisionsstyringer. Ogsaa naar Gliderstyring bruges, kan Regu- latoren indrettes til at indstille Fyldningsgraden, f. Ex. ved 12*