Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
181
. Naar der udspares betydelige Aabninger, som f. Ex. ved
en liggende Maskine, bliver der ikke stort andet af Pladen
end en Kamme, som man oftest giver en større Stivhed ved
at danne dens enkelte Deles Tværsnit efter enkelt eller dobbelt
T-Form eller U-Form.
1 alle Tilfælde kan det siges, at Pladen eller Rammen saa
vidt mulig maa være ét sammenhængende Stykke (enten
støbt i ét eller sammenskruet af flere Stykker), der bærer alle
Maskinens øvrige Dele, thi derved lettes Delenes nøjagtige
Opstilling, og der faaes større Sikkerhed for, at de beholde
deres rette indbyrdes Beliggenhed, end naar man i denne
Henseende skal stole paa Murværkets Sammenhæng. Har
Maskinen højtliggende Dele, maa Stativerne til disse derfor
ogsaa helst bæres af Pladen eller Rammen.
I visse Tilfælde maa der dog afviges fra disse Regler.
Saaledes f. Ex. ved Balancemaskinen Fig. 67, hvor Balancens
Midteraxel oftest faar sine Lejer paa et Par Støbejernsbjælker,
som fortsætte sig ind i Sidemurene; rigtignok støttes disse
Bjælker midt for Balancen af et Par Søjler eller Stativer, der
hvile paa det samme Fundament (muligvis endog paa samme
Underlagsplade), som bærer Dampcylindren og Krumtapaxlens
Leje, men disse Søjler eller Stativer optage kun det lodrette
Tryk eller Træk fra Balancen, hvorimod det vandrette Tryk
overføres gjennem Bjælkerne til Sidemurene.
Ligeledes er Fortætningsapparatet (paa samme Figur)
uden Forbindelse med Cylindrens Underlagsplade.
Om Skibsmaskiner gjælder det i endnu højere Grad end
om Landmaskiner, at alle deres Dele bor hvile paa en fælles
Ramme, der er stærk og stiv nok til at bære Maskinen, medens
denne arbejder. Det samme kan siges om Lokomotiver.
Lokomobiler have i Beglen Maskinen anbragt umiddelbart
ovenpaa Kjedlen, saaledes at denne sidste træder i Stedet for
Underlagspladen og altsaa maa overføre Træk og Tryk fra
Cylinder til Hovedaxel. Undertiden lægges vel en Underlags-
plade ovenpaa Kjedlen, men det medfører Vanskeligheder paa
Grund af Kjedlens Udvidelse ved Varmen.