Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
181 . Naar der udspares betydelige Aabninger, som f. Ex. ved en liggende Maskine, bliver der ikke stort andet af Pladen end en Kamme, som man oftest giver en større Stivhed ved at danne dens enkelte Deles Tværsnit efter enkelt eller dobbelt T-Form eller U-Form. 1 alle Tilfælde kan det siges, at Pladen eller Rammen saa vidt mulig maa være ét sammenhængende Stykke (enten støbt i ét eller sammenskruet af flere Stykker), der bærer alle Maskinens øvrige Dele, thi derved lettes Delenes nøjagtige Opstilling, og der faaes større Sikkerhed for, at de beholde deres rette indbyrdes Beliggenhed, end naar man i denne Henseende skal stole paa Murværkets Sammenhæng. Har Maskinen højtliggende Dele, maa Stativerne til disse derfor ogsaa helst bæres af Pladen eller Rammen. I visse Tilfælde maa der dog afviges fra disse Regler. Saaledes f. Ex. ved Balancemaskinen Fig. 67, hvor Balancens Midteraxel oftest faar sine Lejer paa et Par Støbejernsbjælker, som fortsætte sig ind i Sidemurene; rigtignok støttes disse Bjælker midt for Balancen af et Par Søjler eller Stativer, der hvile paa det samme Fundament (muligvis endog paa samme Underlagsplade), som bærer Dampcylindren og Krumtapaxlens Leje, men disse Søjler eller Stativer optage kun det lodrette Tryk eller Træk fra Balancen, hvorimod det vandrette Tryk overføres gjennem Bjælkerne til Sidemurene. Ligeledes er Fortætningsapparatet (paa samme Figur) uden Forbindelse med Cylindrens Underlagsplade. Om Skibsmaskiner gjælder det i endnu højere Grad end om Landmaskiner, at alle deres Dele bor hvile paa en fælles Ramme, der er stærk og stiv nok til at bære Maskinen, medens denne arbejder. Det samme kan siges om Lokomotiver. Lokomobiler have i Beglen Maskinen anbragt umiddelbart ovenpaa Kjedlen, saaledes at denne sidste træder i Stedet for Underlagspladen og altsaa maa overføre Træk og Tryk fra Cylinder til Hovedaxel. Undertiden lægges vel en Underlags- plade ovenpaa Kjedlen, men det medfører Vanskeligheder paa Grund af Kjedlens Udvidelse ved Varmen.