Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

12 Ved disse Dynaæometre er Trykket i Tandhjuls Tænder benyttet til Bestemmelse af det Arbejde, som overførtes, man kan imidlertid ogsaa bruge Spændingen i en Rem til samme Øjemed. Som Exempel herpaa er i Fig 8. vist Hefner-Alte- necks Dynamometer skematisk fremstillet. Den stærkest spændte Part af Remmen ledes om Rullerne 2, 5, 7, 6, 4, medens den svagest spændte Part føres om 1, 5, 7, 6, 3. Rullerne mod- tage da Tryk fra Remmen og navnlig ogsaa Kulien 7, som modtager 2 Tryk, det ene fra den stærkest spændte Part nedenfra opad, det andet fra den svagest spændte ovenfra nedad, den vil altsaa drives opad med en Kraft, som er Forskjellen mellem disse 2 Tryk. Denne Kraft maales derved, at Rullen 7 sidder paa en Vægtstang Z, med Omdrejningspunktet i Rullen 5’s Axe, og denne Vægtstangs Bevægelse opad modvirkes af Fjedren g. Ntä Skruen v kan man spænde Fjedren saa meget, at Vægtstangen l indtager sin normale Stilling igjen, hvilket sees paa, at Viseren ved m peger paa Mærket. Fjedrens Spænding aflæses da paa Skalaen s og er Maal for Spændings- forskellen i de 2 Remparter. Man har nemlig, naar de 2 paa Figuren mærkede Vinkler, der skulle være ligestore, kaldes <p og idet Spændingerne i de 2 Remparter kaldes P og p, samt Vægtstangsarmene fra Omdrejningspunktet til henholdsvis Rullen 7’s Centrum og Fjedrens Angrebspunkt kaldes b og «: De 2 Tryk paa Rullen ere 2P cos 192 og 2p cos|^ og Forskjellen herimellem = 2 (P— p) cos og Fjedrens Spænding K = — . 2 . (P — /?) cos her er b, a og <p Konstanter, som alene afhænge af Apparatets Dimensioner og K er altsaa proportional med P — p. Man inddeler da Skalaen saaledes, at den umiddelbart angiver P —p i Kilogram. Naar nu Radius i en af Remskiverne, hvorover Remmen løber, er bekjendt og denne Skives Antal Omdrejninger, n pr. Minut, saa faaes r, . , . ™ i 2irm Remmens Hastighed pr. Secund =