Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

 345 = Kjedelspændingen, vilde der intet Tab lides. Maskinen kom rigtignok da til at udvikle en ringere Arbejdsmængde pr. Slag end uden Kompression, men Dampforbruget vilde ogsaa være sunket, og det i stærkere Forhold. c) Ledningsmodstandene. For at bringe Dampen til at gaa fra Kjedlen til Cylindren og derfra til Fortætteren, maa Cylindertrykket under Fyldningen være mindre end Kjedel- trykket, og Trykket paa Afstromningssiden større end For- tættertrykket. Tryktabene blive smaa, naar der bruges vide Ror, og naar der sorges for, at Fordelingsapparatet holder Dampvejene saavidt mulig helt aabne i den Tid, de skulle være aabne, og lukker dem pludselig. Imidlertid maa dog, navnlig naar der ikke havea automatisk indstillelig Expansion, Cylindertrykket holdes noget lavere end Kjedeltrykket ved Hjælp af Drøvlklappen, da det paa Grund af Modstandenes Uregel- mæssigheder er nødvendig at have nogen Reservekraft. d) Friktionsmodstandenei Maskinen hidrøre væsent- ligst fra Axlens, Stemplets, Glidernes og Stoppebøssernes Friktioner. e) Pumpernes Modstande kunne let beregnes, naar Vandmængden og Løftehøjden kjendes. Foruden det Arbejdstab, som de nævnte Omstændigheder medføre, lides ogsaa et Tab af Damp ved Fortætning i C y lind ren. Cylindervæggene ere jo nemlig gode Varmeledere, og som Følge deraf af kjoles de under Expansionen, og naar nu næste Gang Damp indledes, fortætter der sig saa meget Vand paa Væggen, at den atter opvarmes til hen imod Kjedel- temperaturen. Nu paafølger Expansionen, hvorved Tempera- turen synker; derved vil noget af dette Vand, samt noget af de Vandstænk, som Dampen fører med sig fra Kjedlen, gjen- fordampe, idet Cylindervæggene derved atter afgive deres Varme, saa at der altsaa sluttelig bliver mere Damp tilstede i virkelig Dampform, end der vilde være i en ikke varme- ledende Cylinder, og Indikatoren vil derfor vise, at Spændingen under Expansionen aftager mindre stærkt, end det efter Bereg- ningen kunde ventes, saa at der udvikles mere Arbejde. For- holdet bliver altsaa paa Grund af denne Gjenfordampning det samme, som om Glideren var utæt eller omtrent det