Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

255 Som Modsætning hertil ville Udgifterne ved en Maskine, som skal arbejde Nat og Dag hele Aaret rundt, væsentligst hidrøre fra Brændsel- og Smørelseforbruget samt Pasningen, hvorfor en saadan Maskine bor indrettes saa dampbesparende som mulig, altsaa med en saa ringe Fyldning, at Dampen efter endt Expansionsvirkning ikke har større Tryk end Modtrykket + Maskinens egne Modstande, og endvidere maa der arbejdes med Fortætning, hvis Maskinen blot var nogenlunde stor. Imellem disse 2 Grændsetilfælde kunne alle andre Til- fælde indordnes, man vil da forstaa, at der maa afspærres desto tidligere: 1) Jo flere Timer om Aaret Maskinen arbejder, 2) Jo dyrere Brændslet er, og 3) Jo billigere Maskinen (med Kjedel o.s.v.) kan anskaffes. Folgende Værdier af — kunne betragtes som Middelværdier for en Maskine i stadig Drift. De højeste Tal gjælde for smaa Maskiner, og de laveste for store. Naar en Maskine ikke er i stadig Brug, tages — noget højere end ellers, ligesaa 6* hvis Brændslet er særlig billigt, medens man ved Maskiner, der gaa Dag og Nat, bruger særlig smaa Fyldningsgrader, navnlig hvis tillige Brændslet er dyrt, dog bor man altid holde sig over de som Grændseværdier angivne Tal, der svare til Minimum af Dampforbrug pr. Hk. £ Fordelagtigst Fyldningsgrad --1-. 5 Pi = 4 6 8 10 Ikke-Fortætningsmaskiner 0.39—0.33 0.28—0.22 0.22—0.17 0.18—0.13 Grændseværdi 0.30 0.19 0.135 O.io Fortætningsmaskiner . . . Grændseværdi 0.20—0.17 0.13 0.15—0.13 0.11 0.14—0.12 0.095 om Cylindren, er den fordel- da jo Damptrøjen bevirker et Hvis der haves Damptrøje agtigste Fyldning lidt ringere,