Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

258 enten rives med fra Kjedlen, eller fortætter sig ved Afkjoling i Cylindren og i Damprørene. Det nyttige Dampforbrug kan bestemmes saaledes: Ved Expansionens Begyndelse findes i Cylindren et Dampvolumen F(sl-\-ms) til Spændingen pr. Kaldes nu den tilsvarende Vægt pr. Kubikmeter /r15 faaes Dampmængden udtrykt i Kilogram + ™) Saameget Damp behøver Kjedlen dog ikke at levere pr. Slag, thi der var i det skadelige Rum en vis komprimeret Damp- mængde, som før Kompressionen havde Rumfanget F(s—s2 + ms) og dens Spænding var da 1.1 p3. Kaldes den til Trykket p3 svarende Vægt pr. Kubikmeter mættet Damp a3 , faaes denne Damps Vægt = 1.1 F (s — s2 + ms) <j3. Det hele nyttige Dampforbrug bliver da, naar som oven- for sættes m = 0.05 og — = 0.94 S Fs 4- 0.05 j — 0.12 <t3 . hvori sættes for Ikke-Kondensationsmaskiner <r3 — 0.660 for Kondensationsmaskiner <?3 =-• 0.137. Det nyttige Dampforbrug pr. Time bliver altsaa Sn = 2 n 60 Fs I ~ + 0.05 \ — 0.12 cr3...........(75) Damptabet hidrører dels fra Varmetab ved Afkjoling dels fra Spild gjennem Utætheder. Varmetabet i Rørene beror paa disses Længde, Belig- genhed, Isolering m. m. og hvad deri fortættes skal ikke med- regnes til Maskinens Dampforbrug. Varmetabet i Maskinen kan ligeledes variere meget efter- som Cylindren, Gliderkassen m. m. ere beskyttede i større eller mindre Grad mod Varmeafgivelse. Hrabåk angiver for almindelige Tilfælde som Middelværdi Damptabet ved Af- kjoling pr. Time St = 1100 å 1400 2)2 (Pl — p3) + .........(76) Damptabet ved Utætheder er i meget høj Grad afhængig