Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

27 Arbejdets Overføring. (Saaledes vilde f. Ex. samme Volumen Luft eller Damp kunne udrette det samme Arbejde i en Vand- sojtemaskine som Vandet, uagtet den mange Gange mindre Masse, naar kun Trykket var det samme, som for Vandet). Vertikale Vandhjul. 12) Disse Hjul kunne inddeles i Klasser efter Beliggen- heden af det Punkt, paa hvilket Vandet ledes ind, thi deraf vil Vandets Virkemaade og Hjulets Konstruktion væsentlig afhænge. 1) Overfaldshjul (Fig. 15). Tilløbsrenden føres oven- over Hjulet, og Vandet udgydes lidt forbi dettes hojeste Punkt i de kasseformige Skovler, i hvilke det virker ved sin Vægt paa den Side af Hjulet, som vender bort fra Tilløbsrenden. 2) Sideli jul modtage Vandet paa den Side, der vender imod Tilløbsrenden. Vandets Indfaldspunkt paa Hjulet kan have forskjellig Beliggenhed. a) Ligger det højere end Axen, kaldes Hjulet Ryghjul (Fig. 16). Vandet ledes mellem et System af Ledevægge, Ku- lisser, der bestemme Straalens Retning, ind paa Skovlerne, som have en lignende Form som Overfaldshjulets. b) Ligger Indfaldspunktet lavere end Axen, eller i Højde med denne, kaldes Hjulet Brysthjul. Skovlerne ere flade, enten ganske plane eller svagt bøjede. Efter Indløbets Be- skaffenhed haves Brysthjul med Kulisseindlob (Fig. 17), med Overfaldsindløb (Fig. 18) og med Underfaldsindløb (Fig. 19). 3) Underfaldshjul modtage Vandet i Nærheden af det nederste Punkt. Der skjælnes mellem: a) Simple Underfaldshjul (Fig. 20), hvorpaa Vandet virker ved at støde mod de plane Skovler, som det træffer med saa stor en Hastighed, som kan faaes ved det foreliggende Fald. Lignende Hjul kunne ogsaa direkte paavirkes af Vandet i Vandløb, hvori der gaar en kraftig Strøm. De kaldes da S trom hjul. b) Poncelets Hjul (Fig. 21) har krumme Skovler, mod hvilke Vandet bevæger sig med saa stor Hastighed, som kan tilvejebringes ved Faldet, men der tilsigtes intet Stød, hvorimod Vandet lidt efter lidt bringes til at afvige fra sin oprindelige