Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

30 c, c', c“, medens selve Skovlerne ere dannede af 2 Dele, Bund- skuffen eb, stillet efter Radius, og Forskuffen ba. De støde sammen i den Cirkel bb‘b“, der ligger midt imellem Cirklerne aa'a“... og cc'c“..., der begrændse Skovlerne. Forskuffens Retning bestemmes ved, at Punktet a lægges i Ra- dius c‘b‘ eller lidt forbi denne, f. Ex. et Stykke = ^aa1 der forbi. Jernskovler faa hovedsagelig samme Form kun jevnt krummede uden skarp Adskillelse mellem Bund- og Forskuffe. Jo længere Punktet a rykkes hinsides den næste Skovles Bundskufte, desto længere vil Hjulet beholde Vandet i Skov- lerne, men desto vanskeligere vil det være at bringe Vandet til at stromme ind paa Hjulet paa rette Maade. I denne Hen- seende er det af Vigtighed, at den korteste Afstand mellem 2 Skovler ikke er mindre end ca. 2 Gange Vandstraalens Tykkelse, hvorom senere. Fyldningsgraden e, eller den Brøkdel af Hjulkrandsens Rumfang, som fyldes med Vand, har ligesom Skovleformen stor Indflydelse paa Størrelsen af døn laldhojdø, gjennem hvilkøn Vandet hviler i Skovlerne. For at denne Hojde kan blive stor, maa Fyldningsgraden være lille; almindeligt tages = = I undertiden, navnlig ved smaa Vandmængder gjøres den endnu mindre. Af Fyldningsgraden bestemmes Hjulets Brede, maalt imellem Ringene. Vandets Indløb paa Hjulet skal ske saaledes, at Straa- len bevæger sig parallelt mod Forskuffen og kun udøver Stod imod Bundskuffen eller mod det Vand, som allerede er i Skovle- rummet. Hvis nemlig Forskuftens Yderside blev truffet af Vandet, vilde dette kastes tilbage og ud af Hjulet; traf det derimod Indersiden, blev Luftens Udgang af Skovlerummet besværlig- gjoit, Vandet kunde da heller ikke trænge derind. Ved Bestemmelsen af Indløbsretningen maa der tages Hensyn baade til Hjulets og Vandets Hastighed, saa at det er Vandets relative Hastighed i Forhold til Indtræ- delsespunktet paa Hjulet, der skal have Retning efter For- skuffen.