Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

34 hvorefter man let, naar Skovleformen er besternt, kan afsætte paa en Tegning 2 paa hinanden følgende Skovler og derved faa bestemt Afstanden imellem dem maalt paa Hjulperiferien, hvorved atter Antallet af Skovler er bestemt. Hjulets Nyttevirkning fremkommer dels ved Vandets Stod under Indløbet, dels ved Vægten af Vandet i Skovlerne. Stødet under Indløbet vil, som tidligere vist (Art. 12), hvert Sekund meddele Hjulet Arbejdsmængden: A lOOO# , x zl _ —.—y v (c cos a — v). Trykket paa Skovlerne, hidrørende fra Vandet deri, vil overføre til Hjulet en desto større Arbejdsmængde, jo større Højdeforskjellen mellem Ind- og Udfaldspunktet er. Kaldes Middelværdien af denne Højdeforskjel ä2, faaes denne Arbejds- mængde A2 = 1000 Qh2. Hojden h2 kan deles i 2 Dele, en øvre, h2‘, fra Indfalds- punktet og til det Punkt, hvor Skovlerne netop begynde at af- give Vand, og en nedre, h2“, regnet fra dette Punkt og til det, hvor Skovlerne netop ere fuldstændigt tomme. Arbejdsmængden, der faaes ved Vandets Tryk, kan da skrives 1000Q(å2' + £å2"), hvor £ er en ægte Brøk, som angiver Forholdet mellem hele Vandvolumen Q og det Vandvolumen, der som Middelværdi kan tænkes virkende gjennem Højden h2“. $ kan findes paa føl- gende Maade: Højden h2" deles i et Antal ligestore Dele; en Skovle tegnes, svarende til hver af Delene, og de Vandvolumina 7, 94, q2,... som rummes i hver af disse Stillinger, bestemmes. Middelværdien af disse, divideret med det Volumen q, som hver Skovle modtog ved Indløbet, giver netop Værdien $. Vandspejlets Stilling kan i denne Beregning tilnær- melsesvis antages vandret (idet der bortses fra Centrifugal- kraftens Indflydelse) ved alle langsomt gaaende Hjul med nogen- lunde stor Diameter. Derimod tør Centrifugalkraften ikke lades ude af Betragtning ved smaa, hurtigt omløbende Hjul. Vand- spejlets Form kan da bestemmes saaledes: