Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

64 og Løbehjulet, der iøvrigt have den sædvanlige Indretning. Axlen gaar foroven op gjennem Beholderens Laag. Reguleringen kunde ske ligesom paa Fig. 36 —37, men er paa Fig. 40 tænkt at foregaa ved at lofte og sænke Ledeapparatet ved Koret R. Dette er derfor skrueskaaret foroven og forsynet med en Mot- trik, som vel kan drejes ved de antydede koniske Tandhjul, men ikke forskydes op og ned. Køret bærer tillige den Plade, som lukker for Vandet oventil, og som ved en Læderkrave slutter tæt mod den ydre Cylinder. Ved denne Plade lettes Bevægelsen af Reguleringsmekanismen betydeligt, idet Vandets Tryk opad paa Pladen modvirker Vandets Tryk nedad paa Ledeapparatet. b. Turbiner med udvendigt Tilløb. 22. Fig. 41 viser skematisk en Turbine af denne Slags, konstrueret af Francis. Tilsvarende Dele ere betegnede med samme Bogstaver som i Fig. 36. Ledeskovlerne ligge her udenom Hjulet. Figuren viser en Turbine, som er bestemt til et højt Fald og derfor, ligesom Fig. 40, er forsynet med en lukket Beholder, gjennem hvis Laag Axlen gaar vandtæt ud gjennem en Stoppebosse. Axlen kunde selvfølgelig have hvilet paa en Tap forneden, ligesom ved Fourneyrons Konstruktion; det er imidlertid foretrukket at ophænge Axlen i et Kamleje ved K. Indretningen heraf ses paa Fig. 42. Axlen C er for- oven forsynet med en Række inddrejede Riller, og Lejet, der omslutter Axlen, har tilsvarende Fremspring, paa hvilke Axlen med Tilbehør hviler. Dette Leje maa ligge nøjagtig i Axlens Retning, forat Trykket kan fordele sig paa rette Maade; af denne Grund er det ophængt saaledes, at det har nogen fri Bevægelighed; det hviler nemlig med et Par Fremspring paa en Ring, som atter hviler paa et Par Stilleskruer. Herved op- naaes en Slags kardansk Ophængning. Endnu mærkes Pladen P, Fig. 41, som dækker over hele Hjulet og slutter om Axlen. Denne Plade modtager Trykket, som Vandet ellers vilde udøve paa Hjulet og derved belaste Axlen og frembringe Friktion. Fig. 43 viser en Reaktionsturbine fra Frichs Efterfølgere i Aarhus. Den danner paa en vis Maade Overgangen mellem