Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
lille Arm bag paa hver af dem, hvori der udøves Træk af
Stangen s. Dette Træk bevirkes ved en Vinkelvægtstang med
Omdrejningspunkt b, og hvis lange Arm trykkes udefter ved
Stangen c. Denne Stang gaar igjennem den hule Støbejerns-
axel, er bagtil forsynet med en Tandrække, hvori en Tandbue
indgriber, og trykker Stangen fremad paa Grund af Vægten P,
som hænger i Tovet d. Bliver Vinden saa stærk, at den kan
overvinde Vægten P, ville Klapperne delvis aabnes, desto mere,
jo stærkere Vinden er.
Ved denne Reguleringsmaade holdes altsaa Vindtrykket
under en vis højere Grændse, hvorimod det, som egentlig til-
stræbes ved Reguleringen, er at hindre Hastigheden af
Vindfanget i at overskride en vis Værdi. Reguleringen vil
derfor kun være tilfredsstillende, for saa vidt Hastigheden af
Vindfanget alene retter sig efter Vindtrykket. Dette er Til-
fældet, hvor Modstanden er konstant, f. Ex. naar Arbejdet, der
skal udføres, bestaar i at oppumpe Vand i en vis Højde, og
det er navnlig ogsaa i saadanne Tilfælde, at den omtalte Re-
guleringsmaade bruges. Derimod vil den ikke være fyldest-
gørende, naar Modstanden i væsentlig Grad er variabel, thi
med samme Vindtryk vil der da kunne fremkomme højst for-
skjellig Hastigbed, eftersom Vindfanget har meget eller lidt at
trække.
Et særeget vertikalt Vindfang, der adskiller sig væsentlig
fra de hidtil omtalte, er oprindelig angivet af Halladay og
siden modificeret paa mange Maader. Det er nærmest bestemt
til at udføre saadanne Arbejder som Pumpning af Vand o. Ign.
der kunne foregaa, uden at der stadig er nogen tilstede derved,
og Vindfanget er derfor særlig beregnet paa at kunne arbejde
i lang Tid uden Tilsyn. Fig. 63 viser Halladay’s Konstruktion.
Vindfanget kan ved en Flage bagud dreje sig efter Vinden.
Selve Vindfanget bestaar af en Mængde lange og smalle rekt-
angulære Træflager, stillede med den lange Led omtrent efter
Radius og med deres Plan noget skraat imod Vindfangets Plan.
Reguleringen sker paa en ejendommelig Maade, der tilsigter at
hindre Hastigheden i at overskride en vis Værdi, hvad enten
dette skyldes, at Vinden bliver meget stærk, eller at Vindfangets
Modstand bliver meget lille. For at opnaa dette ere Flagerne