Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
79 vandret, er ved Hatmøller oftest hældende under on Vinkel paa 10—15°; Møllehuset kan da gjøreg bredere nedadtil, saa at der bliver større Plads deri. Drejningen iværksættes ved en Arm, Stjærten, hvorpaa der virkes med et Spil. Ved Hatmøllerne udgaar den fra Hatten, afstivet ved en solid Tømmerforbindelse, som Fig. 61 viser. Hatten glider sædvanlig med Klodser af haardt Træ paa den plant afrettede, cirkelrunde Rand af Huset, medens en paa Huset fremstaaende Krands hindrer Hatten fra at glide af. Undertiden indrettes Mollerne til automatisk at dreje sig efter Vinden. Skal dette ske, maa Hatten være let bevægelig; den sættes da paa Kuller istedetfor paa Klodser. Drejningen bevirkes ved et særligt lille Vindfang, som sættes paa et fra Hatten udgaaende Stativ, og hvis Plan er vinkelret paa Hoved- vindfangets. Staar Møllen rigtig, vil det lille Vindfang staa stille, men forandres Vindretningen, bevæger det sig. Denne Bevægelse forplantes til et Drev, som sidder paa Hatten og indgriber i en fastliggende Tandkrands; Hatten vil da føres rundt. Mekanismen er dog ikke fuldt paalidelig, idet Vinden kan springe saa hurtigt om, at Vindfanget ikke kan følge efter, og desuden vil Friktionen bevirke, at den standser, før Vindfanget er kommet nøjagtig i Vinden. Ved ganske smaa Vindfang, som undertiden bruges til Pumpning af Vand o. dsl., er det ofte nok at have en stor lodret Flage bagud ligesom en stor Vindfløj forat bringe Vind- fanget til at stille sig selv i Vinden. Dog giver denne Maade en saa voldsom Bevægelse, naar Vindfanget er udsat for Kaste- vinde, at man helst maa undgaa at bruge den i Tilfælde, hvor Arbejdet skal overføres ved koniske Tandhjul, da Stødene let blive stærkere, end Tænderne i Tandhjulene kunne taale. Den Formindskelse af Vindens Virkning paa Vingerne, som er nødvendig ved stærk Vind, og som almindelig udføres ved at formindske Sejlfladen (svikke Sejlene), har man ligeledes ind- rettet til at foregaa automatisk. Fig. 62 viser en Maade, hvorpaa det kan gjøres. Vingernes Flader dannes af en Mængde smalle Klapper, Æ, drejelige om Axer ved a vinkelrette paa Vingens Retning. Klapperne holdes imod Vinden ved en