Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
vandret, er ved Hatmøller oftest hældende under on Vinkel paa
10—15°; Møllehuset kan da gjøreg bredere nedadtil, saa at
der bliver større Plads deri.
Drejningen iværksættes ved en Arm, Stjærten, hvorpaa
der virkes med et Spil. Ved Hatmøllerne udgaar den fra
Hatten, afstivet ved en solid Tømmerforbindelse, som Fig. 61
viser. Hatten glider sædvanlig med Klodser af haardt Træ
paa den plant afrettede, cirkelrunde Rand af Huset, medens en
paa Huset fremstaaende Krands hindrer Hatten fra at glide af.
Undertiden indrettes Mollerne til automatisk at dreje sig
efter Vinden. Skal dette ske, maa Hatten være let bevægelig;
den sættes da paa Kuller istedetfor paa Klodser. Drejningen
bevirkes ved et særligt lille Vindfang, som sættes paa et fra
Hatten udgaaende Stativ, og hvis Plan er vinkelret paa Hoved-
vindfangets. Staar Møllen rigtig, vil det lille Vindfang staa
stille, men forandres Vindretningen, bevæger det sig. Denne
Bevægelse forplantes til et Drev, som sidder paa Hatten og
indgriber i en fastliggende Tandkrands; Hatten vil da føres
rundt.
Mekanismen er dog ikke fuldt paalidelig, idet Vinden kan
springe saa hurtigt om, at Vindfanget ikke kan følge efter, og
desuden vil Friktionen bevirke, at den standser, før Vindfanget
er kommet nøjagtig i Vinden.
Ved ganske smaa Vindfang, som undertiden bruges til
Pumpning af Vand o. dsl., er det ofte nok at have en stor
lodret Flage bagud ligesom en stor Vindfløj forat bringe Vind-
fanget til at stille sig selv i Vinden. Dog giver denne Maade
en saa voldsom Bevægelse, naar Vindfanget er udsat for Kaste-
vinde, at man helst maa undgaa at bruge den i Tilfælde, hvor
Arbejdet skal overføres ved koniske Tandhjul, da Stødene let
blive stærkere, end Tænderne i Tandhjulene kunne taale.
Den Formindskelse af Vindens Virkning paa Vingerne, som
er nødvendig ved stærk Vind, og som almindelig udføres ved
at formindske Sejlfladen (svikke Sejlene), har man ligeledes ind-
rettet til at foregaa automatisk. Fig. 62 viser en Maade,
hvorpaa det kan gjøres. Vingernes Flader dannes af en
Mængde smalle Klapper, Æ, drejelige om Axer ved a vinkelrette
paa Vingens Retning. Klapperne holdes imod Vinden ved en