Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
78 dækkes med Sejldug; den anden Del, Bagvingen, der ofte er bredest udadtil, idet de yderste Hækskeder ere længere end de inderste, dækkes med tynde Brædder, Vindbrædderne. Axlen understøttes ved et Leje tæt ved Vindfanget og et •andet ved dens bageste Ende. I dette sidste, der tillige skal modstaa det Tryk, Axlen faar efter Længderetningen, hviler Axlen med en Jerntap, indsat i den bageste Ende, men i det forreste Leje hviler Axlen med hele sin Tykkelse. Dette Leje, Sølen, dannes af en Sten (Solstenen) med en halvcylindrisk Fordybning til at optage Axlen. Denne er for Sliddets Skyld beslaaet med Jernskinner (Sølflikker). Selvfølgelig er der en meget betydelig Friktion i dette Leje, som derfor konsumerer en betydelig Del af Arbejdet og desuden er et vanskeligt Punkt, idet Axlen med Tiden svækkes paa dette Sted, dels ved Sliddet dels ved den Ophedning, der opstaar, og som endog kan blive saa stor, at der sker Antændelse. Ved at bruge en Jernaxel, som dels kan gjøres tyndere, dels afdrejes nøjagtig paa Slide- stedet, undgaaes denne Ulempe. Axlen bærer et Tandhjul, som ved Indgribning i et Drev paa en lodret Axel (Kongeaxlen) overfører Bevægelsen til denne. Desuden findes paa Vindfangets Axel et Bræmseapparat (Persen) til at standse den; det bestaar af et Bræmsebaand, som er lagt om den afdrejede Omkreds af Tandhjulet, og som kan strammes til ved et Spil eller en Vægtstangsforbindelse. Til at dreje Vindfanget efter Vindretningen haves navnlig 2 forskjellige Maader; herefter inddeles Møllerne i Stub- møller, hvor hele Møllehuset med Vindfang og Arbejds- maskiner drejes om en faststaaende Stamme, Stubben, livor- paa hele Mollen hviler, og Hatmøller eller hollandske Møller (Fig. 61), hvor kun den øverste Del, Hatten, som bærer Vindfanget, drejes rundt, medens Arbejdsmaskinerne findes i den nederste, faststaaende Del. Forat Forbindelsen med Arbejdsmaskinerne desuagtet skal kunne vedblive, maa Drejningen foregaa om en Axe, der falder sammen med den staaende Axels Midtlinie. Denne Axel forsynes desuden med en bevægelig Kobling, og dens øverste Leje sættes paa den drejelige Del. Axlens Retning, som ved Stubmøller undertiden er ganske