Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter

29 79 et lille FoldefiHer (ca. 10 cm3 i Diameter) i en tildækket Tragt. Man maa vogte sig for at ryste Tobakken op, saa at smaa Partikler af den gaar med gennem Filtret. Jo klarere Opløsningen er, des bedre lykkes de følgende Operationer. For at fjerne Ammoniak blæses en Luftstrøm gennem Vædsken. Dette sker let med en Blæsebold !) og et Glasrør, der er trukket ud til en ikke altfor fin Spids. Man kan f. Ex. anvende en lille Pipette. Efter eet, højst halvandet, Minut er al Ammoniak borte; herved fordampes der 8—10 g Æter. For at titrere Vædskens Nikotinindhold tilsættes 10 cm3 Alkohol, 10 cm3 Vand og 1 Draabe 1 °/o Jodeosin- opløsning; Flasken tilproppes og rystes kraftig. Nikotin og Jodeosin gaar over i Vandet og farver dette rødt. Derefter tilsættes w/io HCl (1 cm3 ad Gangen), til den røde Farve er forsvunden, og derefter n/io Ammoniak, til Væsken bliver let rosafarvet. Ved Multiplikation af det forbrugte Antal cm3 nhoHCl med 0,00162 og derefter med 20 faas Nikotinindholdet i °/o. Tilsætningen af Alkohol bevirker to Ting: For det første letter den Blandingen af Vædskerne og dermed Nikotinens Overgang i den vandige Vædske. For det andet hindrer den Udskillelsen af fint fordelt Jodeosin, hvad der ofte sker, naar man titrerer uden Alkohol; dette Forhold kan let give Anledning til Fejltagelser. Hefelmann2) udtrækker med Natriumhydroxydopløsning og Æter (20 g Tobak + 20 cm3 vinaandig NaO/Z-Opløs. (6 °/o) + 200 cm3 Æter). Ved grove Bestemmelser afpipetteres 50 cm3 af det klare Æterlag i en Porcelænsskaal, Æteren fordampes ved en stærk Luftstrøm under Aftræk. Herved fordamper, som Schlösing3) har paavist, al Ammoniak, men ingen Nikotin. Den tilbageblevne grønlige, klæbrige „Fedt- og Harpixmasse“ opløses i 10 cm3 neutral Alkohol, der tilsættes 50 cm3 Vand og titreres med M/io H2SOi (Kochinelle eller 1 % vinaandig HæmatoxylenopL som Indikator). Til nøjagtigere Bestemmelser afdestilleres Æteren paa Vandbad, og Inddamp- ningsresten behandles efter Kissling. Metoden er offentliggjort umiddelbart efter Kellers Metode for at vise, at denne ikke er ny i sit Princip. H. bemærker desuden, at Extraktionen med Æter i et Soxleth’s Apparat er besværlig, og Nytten deraf er ikke saa stor, som man har ment, det samme Resultat, som jeg er kommen til (Pag. 15). H. ’s Metode til direkte at titrere Nikotin lader sig ikke praktisere, dertil er Udtrækket altfor farvet. Jeg har derfor ikke undersøgt Metoden nærmere. Keller har ikke forsøgt at gøre sammenlignende Bestemmelser efter sin og andre Metoder, men indskrænker sig til at vise, at Nikotin gaar fuldstændig over fra stærk alkalisk Opløsning til Æter-Petroleumsæterblandingen, og at der intet Alkali gaar med heri. Desuden er det med Petroleumsæter fremstillede Udtræk lettere at behandle, da det er svagere farvet end det, der er fremstillet med Æter alene. Kellers Metode imødegaas især af Toth4), der kritiserer følgende Punkter: 2) Jeg har brugt en almindelig Vandstraaleblæser. 3) Pharin. Centralhalle 1898. Pag. 523. 8) Archiv d. Pharmacie. 101. Pag. 312. 9) Chein. Zeitung. 1901. Pag. 610.