Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter

Forfatter: Hans Baggesgaard Rasmussen

År: 1916

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 48

UDK: 543 gl.

Pris: 1 Kr. 75 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
78 28 volder Extrakterne her Vanskeligheder, særlig hvis man har taget rigeligt i Arbejde. Ved Destillationen med MgO og Vand skulde Æggehvidestoffer o. Ign. ikke fraspalte Ammoniak, men det sker alligevel i ret høj Grad1). Sammenlignes Prøverne I), E og T i Tabel I (Bilag III), ser man, at Forskellen mellem de Tal, der findes ved Titrering, og dem, der findes ved Vejning, ofte er ret stor. Se navnlig Forsøg Dn; dette er ganske vist et særlig grelt Tilfælde, men man er altsaa ikke sikker. Tobaksextrak- terne gaar det ikke bedre med. Jeg har faaet flere Resultater ved at analysere en Extraktprøve, og alle var de lavere end ved min egen Metode. Jeg nævner her det, der gav det bedste Resultat. Tobaksextrakt III (6,30—6,38 °/o Nikotin). Afvejet Forbrugt 1. 2,380 g 9,10 cm3 n/io H2SOi = 6,19 °/o Nikotin 2. 1,996 g 7,60 cm3 n/io H2SO,1 = 6,15 °/o „ V ed 2. fældedes Destillatet med Kiselwolfranisyre o. s. v. Resultatet var 0,9906 g. Glødningsrest = 5,67 °/o Nikotin. Efter disse Forsøg tror jeg at turde sige, at Metoden har saa mange Fejlkilder, at den ikke bør benyttes i Praxis. B. og J. angiver i de sidste Linjer af den sidste Afhandling, at hvis man sammenligner Resultaterne ved Titrering og ved Vejning, faar man en ringe Forskel, som dog uden Tvivl kan føres tilbage til, at Nikotin ikke er det eneste Alkaloid, selv om det er det vigtigste, i Tohaksextrakterne. Da der ikke er opgivet Analyseresultater, kan man ikke se, hvor store disse „smaa Diffe- renser“ er. Petroleumsætermetoden. (Kellers og Toths Metoder.) (Ber. d. Deutsch, pharm. Gesellschaft. 1907. Pag. 145.) Keller omtaler først Kisslings Metode og Kissling-Heuts Metode (Pag. 25) til at adskille Nikotin fra Ammoniak. Der angives, at Differenserne mellem Kisslings og Kissling-Heuts Metode er saa ringe, at den ingen Rolle spiller i Praxis. Keller mener, at dette er tvivlsomt, da al Tobak indeholder mere eller mindre Ammoniak. Han foreslaar derefter følgende Metode til at bestemme Nikotin paa. Tobakken pulveriseres og tørres i „Kalkkiste“ i 12—24 Timer i Stedet for at tørres ved 60°. Bestemmelsen udføres derefter saaledes: 6 g. tørret Tobak overhældes i en Flaske med 60 g Æter og 60 g Petroleums- æter, og der tilsættes 10 cm! 20 °/o KaliumhydroxydopL, og Blandingen rystes kraftig og vedvarende. Omrystningen gentages ofte i en halv Time; derefter henstilles Blan- dingen rolig i 3—4 Timer. Man filtrerer saa 100 g af den æteriske Opløsning gennem ’ ) Chapin (1. c.) fremsætter den samme Paastand som jeg, men har ikke offentliggjort noget Bevis- materiale.