Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter

Forfatter: Hans Baggesgaard Rasmussen

År: 1916

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 48

UDK: 543 gl.

Pris: 1 Kr. 75 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
 77 Forfatterne tilføjer desuden, at Metoden er kontrolleret med rent Nikotintartrat og herved er fundet 98,5 °/o—100 °/o af den beregnede Mængde. Der er desuden gjort Forsøg med Tobaksblade, dels ublandede, dels blandede med Nikotintartrat; i sidste Tilfælde fandtes den beregnede Mængde Nikotin mere end i første. Man kan desuden erstatte denne lidt besværlige Extraktionsmetode med en mere enkelt. 12 g Tobak udkoges i en Kolbe med Tilbageløbskøler med 300 cm3 Saltsyre (0,5 °/o) i en halv Time. 250 cm3 af Filtratet (= 10 g Tobak) fældes og behandles ganske som før. Destillatet kan efter Titreringen fældes med Kiselwolframsyre, Bundfaldet ud- vaskes, tørres, glødes og vejes. Vægten multipliceret med 0,1139 l) giver Indholdet af Nikotin. Den anden af de to Afhandlinger er ca. 3 Aar senere. I den gentages alt fra den første, men mere kortfattet. Desuden omtales Metodens Anvendelse paa Tobaks- extrakter. Her anvendes 5 g Extrakt fortyndet med 100 cm3 Vand og tilsat 1 cm3 10% Saltsyre. Desuden angives en polarimetrisk Bestemmelsesmaade til at kunne bestemme Nikotin ved Tilstedeværelse af Pyridin. Denne skal jeg omtale senere. Jeg har prøvet Metoden igennem og fundet, at den baade er besværlig og beheftet med principielle Fejl. Jeg skal gennemgaa Metoden Punkt for Punkt, ganske som de to forfattere. 1. Udtrækningen af Alkaloidet De her anførte Ræsonnementer er sikkert alle rigtige. Jeg har ikke gjort sammenlignende Bestemmelser, men altid brugt 12 g lobak, der behandledes som angivet ovenfor. 2. Fældning af Alkaloidet. Alkaloidet fældes direkte i sur Vædske med Kiselwolframsyre. En Rensning af Udtrækket, f. Eks. med Blyacetat, vil medføre et Tab af Alkaloid og er desuden ret besværlig, livad B. & J. ogsoa udtrykkelig gør opmærksom paa. Bundfaldet inde- holder kisel wolframsure Salte af Nikotin, samt Forbindelser af Kisel wolfi amsy le med Proteinstofferne og disses Nedbrydningsprodukter. Dette Bundiald er meget "vanske- ligt at filtrere, selv efter et Døgns Henstand; Centrifugeringen letter vel Arbejdet noget, men Udvaskningen er dog vanskelig. 3. Sønderdelingen af Saltet er dog det Punkt, der giver Anledning til at for- kaste Metoden. For det første er Destillationen meget vanskelig at regulere. Man kan paa Grund af Vædskens meget stærke Skumning ikke destillere i en 125 cm1’s Kolbe, men maa, som ved Kisslings Metode, bruge en 500 cm ’ s Kolbe. Det er dog det mindste; værre er det, at den grødagtige Masse, der bliver tilbage i Kolben, sprøjter omkring, saa den ikke kommer helt i Berøring med Vanddampstrømmen. Ved at lade Kolben blive halvkold hver Gang, der er gaaet ca. 100 cm3 Vand over, og ved med en Sprøjteflaske at sprøjte Massen ned fra Siderne, lykkes det saa nogen- lunde at faa al Nikotin over i ca. 400 cm3, men heller ikke i mindre. Navnlig Chapin angiver i sin Afhandling O.iuo; det samme Tal har jeg fundet ved Beregningen 11* (se Pag. 7).