Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter
Forfatter: Hans Baggesgaard Rasmussen
År: 1916
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 48
UDK: 543 gl.
Pris: 1 Kr. 75 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
93
multipliceret med 0,114') giver Vægten af Nikotin i den anvendte Mængde Destillat.
Hvis man ønsker den højeste Grad af Nøjagtighed, tørres Bundfaldet i en Gooscli
Digel som før angivet.“2)
C. beskriver sin Metode meget klart og omtaler desuden Vanddampdestillationen
i et særligt Kapitel. De Punkter, han fremhæver her, er væsentlig de samme, jeg
har hævdet: nemlig, at der maa være et ringe Rumfang Vædske i Kolben, og at
Destillationen maa foretages temmelig længe, hvis al Nikotin skal drives over. • De-
stillationen med Vanddamp tager ganske vist temmelig lang Tid, men fordrer dog
ikke stadig Tilsyn. C.’s Arbejde er sikkert del bedste af de hidtil offentliggjorte, og
Metoden giver gode Resultater (se Tabel II). Resultaterne stemmer godt overens med
de Resultater, jeg er kommen til ved min Petroleumsæter-Metode, hvad der vel taler
til Fordel for begge Metoder.
Naar jeg alligevel foretrækker min egen, er det, fordi jeg anser den for lettere
al udføre end C.’s. Hvis Tobaksextrakterne indeholder Pyridin, lader dette sig lettere
fjerne, naar man udtrækker som angivet af mig, end efter C.’s Metode (se senere).
Ulex’s Metode.
(Chem. Zeitung. Jahrg. 35. Pag. 121.)
Den af Ulex angivne, saakaldte „tekniske Metode“ blev ollentliggjort paa
J. Schroder’s3) Opfordring. Ulex angiver, at han har brugt den i flere Aar uden at
offentliggøre den, og mener, at den fortjener mere Opmærksomhed, end Schröder
vil bevise den. Metoden beskrives saaledes:
10 g af den godt blandede Extraktprøve afvejes i en Porcellænskaal (ca. 12 cm
i Diameter), fortyndes med 1—3 cm3 Vand og sammenrives derefter med saa meget
af en Blanding af Natronkalk og brændt Gibs (1 Del Natronkalk + 5 Dele brændt Gibs),
at der dannes et mer eller mindre groft Pulver. Det grove Pulver rives i en Morter
og sigtes gennem en Haarsigte (ca. 220 Masker pr. cm2). De grovere Dele, der bliver
tilbage paa Sigten, rives paany i Morteren med lidt Natronkalk-Gibs og sigtes igen.
Man vedbliver hermed, indtil alt er gaaet gennem Sigten; man maa passe paa, al man
ikke tilsætter saa meget Kalkblanding, at Massen varmer sig; sker dette, afkøles
Skaalen i koldt Vand. Ved at blande Extrakten med Natronkalk og Gibs bindes det
Vand, der findes i Extrakten, og Ammoniakforbindelserne sønderdeles og fordamper,
medens den samtidig frigjorte Nikotin bliver i Pulveret. Dette, hvis Mængde udgør
ca. 50 g, kommes i en flad Skaal (ca. 15 cm i Diameter) og henstilles omtrent een
Time i en Exsikkator med kone. Svovlsyre for at fjerne Resten af den frigjorte
Ammoniak. Herefter destilleres Nikotinen af med Vanddamp. Ved Destillationen
benyttes bedst Blikdunke paa ca. 3 Liters Rumfang i Stedet for Glaskolber, der let
springer; Blikdunken forbindes med en Spiralkøler. For at forhindre den stærke
1) Se Noten Pag. 27.
2) Se Pag. 5.
8) Chem. Zeitung. Jahrg. 35. Pag. 30.
13