Børsen i København
En populær Skildring af dens Bygning, Indretning og Virksomhed

helst Børs’s Vedkommende maa betragtes, som en meget uskaansom Behandling — der muligvis heller ikke fuldt ud kan gives Medhold — at nægte en Køb- mand , hvis Konkurs er tilendebragt saavidt som af Gedalia her beskreven; fornyet Adgang til de Børs- forsamlinger, der har Betydning for hans daglige Er- hverv, og det turde være et Spørgsmaal, om de andre Bestemmelser i Børsordenen, med Hensyn til Ude- lukkelse fra Børsen, overholdes ligesaa strængt, navnlig om der gaas ligesaa kategorisk tilværks som mod Gedalia, mod Personer, som »vitterlig søge Akkord«. Dette skal efter fleres Sigende ikke være Til- fældet. I sin Skrivelse af 15. December 1884 til Inden- rigsministeriet om dette Anliggende, gik Grosserer- Societetets Komité imidlertid ud fra, at det foreliggende Tilfælde var analogt med, hvad Mægler-Anordningen af 22. December 1808 § 22 bestemmer om Mæglere, nemlig at dersom en Mægler opgiver sit Bo som fallit, skal hans Bevilling fratages ham og forblive under Skifterettens Forvaring, indtil Boet er sluttet og ham igen til fri Raaclighed ekstraderet. Der foreligger et Tilfælde af denne Art, nemlig et Andragende fra en falleret Mægler, ved Navn Wever, som i 1790 søgte om Tilladelse til at besøge Børsen, da han nu havde Akkord med alle sine Kreditorer,