Børsen i København
En populær Skildring af dens Bygning, Indretning og Virksomhed

68 undtagen med Asiatisk Kompagni, hvis Samtykke først kunde opnaas noget senere, nemlig paa Selskabets Generalforsamling, men da hans Bo ikke var ham ekstraderet, kunde han ikke faa den begærede Adgang. Et lignende Tilfælde forekom i Aaret 1803. Det er dog muligt, at der kan gøres Forskel paa en Købmand og en Mægler, idet nemlig sidstnævnte jo ikke maa gøre Forretninger for egen Regning, og saaledes, naar han alligevel nødes til en Fallit, muligvis kan tænkes at have overtraadt sin Bevilling. Men desuden er det jo ogsaa et Spørgsmaal, om der, hvilket ikke kan sés af Komitéens Skrivelse, har været udstedt præklusivt Proklama i de nævnte Tilfælde, efter hvis Udløb — saaledes som ved Tilfældet Gedalia — en Fallents Stilling jo maa være den samme, som om Boet er ekstraderet. Efter Højesterets-Dommen er det nu imidlertid — i alt Fald indtil videre — slaaet fast, at Adgang til Børsen ikke tilstedes Personer, som efter en Fallit ikke have faaet deres Bo fuldstændig udleveret til fri Raa- dighed. I en anden Henseende gik Retten derimod ikke ind paa den daværende Grosserer Komités Betragtning. Denne forlangte nemlig, til at begynde med, Baron Geclalias Søgsmaal afvist, idet Komitéen gjorde gældende, at Børsbygningen ved Skøde af 10. November 1855 af