En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

FED ELLER MAGER? Sanatoriekost. Hvilken Forestilling forbinder Dansken (og Tysken for- øvrigt med) med Begrebet „en kraftig Mand“? Jeg tager vist ikke stort Fejl, naar jeg paastaar, at Flertallet herved forstaar ,,en Mand paa ca. et Par Hundrede Pd. med tykke, røde Kinder, en pæn, lille Borgmestermave og 2 å 3 Tommers Fedt- belægning jævnt fordelt over det hele“. En meget almindelig Indvending saavel mod Vegetarianisme som mod Totalisme, er: „Jamen Vegetarianere eller Totalister ser jo radmagre og elendige ud.“ Det er disse Forestillinger, der har ført os til at beundre Slagterne og Bryggeriarbejderne, fordi de ser saa kraftige ud og foragte de radmagre jydske Hedebønder eller japanere! Men sæt Slagteren til at udføre Hedebondens Arbejde en varm Sommerdag, eller sæt Bryggeriarbejderen for en japansk Djinrikiska, og man vil snart forandre Anskuelser om, hvor Kraft og specielt Udholdenhed findes. En meget stor Del af disse „kraftige“ Mænd er i Virkeligheden Svæk- linge, hvis tykke Fedtpolster dækker svage Muskler og maaske mere eller mindre fedtdegenerede Hjerte og Leverceller, og som derfor puster ved enhver større Anstrengelse og sand- synligvis dør i en ung Alder (som nævnt bliver en Münchener Brygeriarbejder gennemsnitlig ikke over 42 Aar, men han ser sandsynligvis „kraftig“ ud til det sidste). Nu kan det ikke falde mig ind at paastaa, at enhver tyk Mand er en Svækling. En svær Bygning tyder paa Kraft. Men ved en svær Bygning forstaar en Læge (foruden en vel- udviklet Knokkelbygning) navnlig en fyldig Muskulatur. Men om en Mand er „fedtkraftig“ eller „muskelkraftig“ kan man