En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

88 stærke Krydderier, og husk paa, at Grød og Brød giver flere Kræfter og mindre Gigt, end Steg og Bøf med Løg. Hvor ofte har jeg ikke set Fordøjelsen af de store saakaldte „Kap- roningsbøffer tage i den Grad paa et Baadsholds Kræfter, at det kom langr bag os andre, der kun havde spist noget Brød eller en Tallerken Havregrød. Jeg har set store, stærke Italienere, hvis Kost kun bestod af tørt Franskbrød og tynd Kaffe, arbejde meget raskere og mere udholdende end vore ved Sul og Bajere nærede Arbejdere. — Stærke Kødretter, krydrede Salater, Sager med Eddike (Rødbeder f. Eks.), Sar- diner, Hummer, skarp Ost o. 1., er Gift for Maver, der ikke har passeret Konfirmationsalderen. Det samme gælder saa- danne Drikkevarer, som Vin, bajersk 01, Kaffe og The. Og- saa Voksne har godt af at indprente sig, at „stærke Drikke giver svage Mænd“. Jeg, som er saa stærk, har personlig er- faret, at blot én Bajer eller én Snaps til Frokosten gør baade Aand og Legeme i paaviselig Grad mindre egnet til alvorligt Arbejde Resten af Dagen. Jeg generer mig ikke for at sige, at jeg til daglig drikker Vand, dels med, dels uden Frugtsaft, og Mælk i Stedet for Vin, 01 og Snaps, og kun en ganske lille Kop Kaffe 1 elier 2 Gange daglig.“ Som man ser, stemmer disse danske Lægmandserfaringer paa en Prik med den nyeste Videnskab.*) I et Par følgende Afsnit skal jeg berøre et Par tilsyne- ladende svage Punkter ved den tarvelige, væsentlig vegetabil- ske Levemaade, nemlig Spørgsmaalene „Magerhed“ og „Planteæggehvidens Ufordøjelighed“. ♦) Man har som Modbevis mod Kødets Skadelighed anført, at visse Folkeslag lever væsentlig ved Kød og er endda baade sunde og kraftige. Maaske og maaske ikke. Det trænger til nøjere Undersøgelse. En af Danmarks mest berejste Læger, Prof., Dr. med. E. Ehlers skrev til mig efter at have læst min Bog (1ste Oplag): ,Jeg sender Dem min hjærteligste Tak for Deres „Reform i Ernæringen“, som jeg har gennem- læst med stor Glæde. Jeg er overbevist om, at De har Ret i Deres Kritik af Voits Hunde og Æggehvideforgudelsen. Lige fra min første Rejse paa Island, hvor jeg saa Islænderne leve af Fisk + Mælkederivater med et Minimum af Kulhydrater begyndte jeg at tvivle om vor Ernærings- fysiologis lette Basis. Da jeg saa Middelhavsfolkene levende og kraftige med Brød + Oliven og Vin men næsten aldrig dyrisk Æggehvide, blev min Tvivl til Vished. Og endelig lærte jeg Neg- renes Levevis at kende; den kan sammenfattes i Maisgrød, Sukker og Frugter med anden Plante- føde. Alt hvad jeg har set og lært paa mine Rejser taler imod Pølsetyskernes Idealer.“