En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

87 Purinernes Forhold til Sygdomme*). Jeg kunde henvise til egne praktiske Erfaringer**) o. s. v., men det vil paa dette Sted føre for vidt. Jeg tror, at Læserne vil indrømme, at jeg ikke overdriver, naar jeg siger, at større Overskudstilførsel af Æggehvide efter al Sandsynlighed er skadelig***). Jeg vil slutte dette Afsnit med at citere følgende Linier af den berømte Sportsmand J. P. Müller („Mit System“, S. 26) : „Naar Din Fordøjelse er bleven kraftig ved Legemsøvelser, kan Du rolig spise næsten al Slags Mad, men sky Eddike og ♦) Hvem der nærmere ønsker at stifte Bekendtskab med Giftvirkningerne af Albuminstoffernes Spaltningsprodukter — Leukomainerne — henvises til Proff Vangham og Novy’s Arbejder, f. Eks. : „Cellular toxins or the chemical factors in the causation of disease.“ 500 Sider. Philadelfia 1902. *») Jeg vil dog nævne et enkelt for mig slaaende Eksempel. En iøvrigt sund og ualmindelig kraftig Dyrlæge, der var ret stærk Kødspiser, fik i 30 Aars Alderen en Lidelse, der ytrede sig ved stærke Mavesmerter, stærke Smerter i Fingre, Hænder og Arme, jævnligt forbunden med Rødme og Hævelse af Huden o. s. v. Kort sagt, et Sygdomsbillede, der passede udmærket med „urinsur Diatese“. Smerterne optraadte periodevis, men kunde 8 Dage i Træk være saa heftige, at Manden var fuldstændig uarbejdsdygtig, ja maatte ligge til Sengs og bruge Antifebrin, Kloral, Morfin i store Mængder. Imellem Anfaldene led Manden af meget stor Mathed. Han søgte mange bekendte Specialister, saavel i København som i Udlandet. Disse, der kaldte hans „urinsur Diatese“ eller „Akroparæstesi“, henførte Aarsagen til Overanstrængelse og paabød ham alle en mere eller mindre „kraftig Kost“, Kød flere Gange daglig o. s. v., o. s. v. Men Manden blev daarligere og daarligere. Ved min Mellemkomst blev han sendt paa Skodsborg Sanatorium og kom derved ind paa Vegeta- rianismen. I 2 ä 3 Aar levede han som ren Vegetarianer og bedredes i meget høj Grad. I de sidste 4 ä 5 Aar har han levet omtrent paa samme Maade som jeg, altsaa ved meget tarvelig Kost, nærmende sig stærkt Vegetarianisme (væsentlig Brød, Grød, Kartofler, Frugt og meget lidt Kød). Han har nu kun ubetydelige Mindelser af sin gamle, i flere Aar varende, Lidelse. Han ud- bryder ofte: „Ja, Professorerne sagde, jeg var overanstrængt og skulde spise godt. Tilfældigvis var det ikke mig, men min Mave, der var overanstrængt!“ Da Manden er meget intelligent og forstaaende, har jeg lært adskilligt af hans personlige Iagttagelser angaaende hans Befindende ved forskellige Maader at leve paa. — Man kunde sige: „Hvorfor skal Patienter sendes paa Sanato- rium for at lære at leve tarveligt? Hertil kan jeg sige, at det gaar sjælden paa anden Maade. De skal, om jeg saa maa sige, paa Sanatorium for at blive troende. Sætter man nemlig en Patient paa tarvelig Kost (Sultekost vil det almindelig kaldes), saa er der i Begyndelsen nogle Ulemper forbundne hermed, og Lidelser, der er opstaaede gennem mange Aars fejlagtige Levemaade, svin- der kun langsomt. Der kommer altsaa foreløbig maaske ingen Bedring. Patienten svinder sand- synligvis nogle Pd. i Vægt, og under alt dette tuder Omgivelserne Staklen Ørerne fulde med „Sultekosten“. Gaar han saa „for en Sikkerheds Skyld“ til en anden Læge, „blot for at høre hans Mening“, saa faar han i 9 af 10 Tilfælde samme Lektie om „utilstrækkelig Ernæring“. Af den Grund skal der en .Jerntro og en Jernenergi til at trodse den offentlige Menings Tryk, og denne Tro erhverves bedst paa et Sanatorium, hvor der stadigt er Lejlighed til at høre om andres Hel- bredelser ved Sultekosten. Desuden vil Familien ikke finde sig i den tarvelige Kost, er Foran- dringen ikke let gennemførlig for den enkelte. Hvad man let kan gennemføre, naar man ikke ser andet, bliver svært, naar Bordet bugner af Lækkerier. ***) Efter et Møde, hvor jeg i et timelangt Foredrag havde udviklet mine Anskuelser om Ægge- hvidens forholdsvis ringe Betydning og dens sædvanlige Skadelighed i større Mængder, optraadte en københavnsk Professor, der ellers var anset for at være af den gamle Skole, og udtalte omtrent følgende: „Med Hensyn til, at Dr. H. udtalte, at rigelig Kødspisning sandsynligvis var skadelig, saa var det en altfor vag Udtalelse. Efter min Mening saa er den urinsure Diatese kun Æggehvide- forgiftning.“ En anden københavnsk Professor fortalte mig for kort Tid siden følgende: „For nogle Aar siden overværede jeg et Møde i „Nationaløkonomisk Forening“. En Autoritet (Professor) talte om Ernæringsspørgsmaalet og paaviste, at de lavere Samfundsklasser gennemgaaende er i Underernæ- ring med Hensyn til Æggehvide, og der drøftedes nærmere, hvorledes der kunde raades Bod her- paa. Under Diskussionen traadte blandt andet en meget bekendt Statistiker op og sagde: Ja, det fysiologiske Spørgsmaal forstaar jeg mig ikke paa, men jeg kender noget til Statistik, og jeg vil blot pege paa, at Statistikken siger, at de velstillede Samfundsklasser uddø og erstattes fra de lavere — æggehvideforsultne — Samfundsklasser !“