En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!
Forfatter: M. Hindhede
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København & Kristiania
Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave
Sider: 172
UDK: 612 Hin
At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
der saa at sige „lever for aabne Vinduer“, næsten aldrig bliver
forkølede uden netop, naar de bliver indespærrede i et Selskab
af Mennesker, der er bange for „Træk“. Jeg tror, at naar vi
alle fra Børn gennemførte „den aabne Dørs (Vinduers) Poli-
tik“,*) saa kunde vi spare vore Sanatorier. De gør muligt deres
allerstørste Nytte netop ved at hjælpe Folk fra den Frygt for
frisk Luft, som de 99 pCt. af os lider under.
Men selv om Sanatorierne kan paavise nok saa mange
Resultater paa Grund af Luftkurene, og nok saa meget hjælper
os at modarbejde gammel Overtro i denne Retning, saa er det
jo i højéste Grad uheldigt, om de skulde styrke, ja ligefrem
agitere for den anden Overtro i Retning af Overernæring og
Kødets Evangelium. At jeg ikke overdriver, kan enhver over-
bevise sig om ved at se de talrige Spisesedler igennem, som
findes i Prof. Saugmans „Meddelelser fra Vejlefjord Sana-
torium“. Her findes i Nr. 4, Side 111, følgende:
Bilag I.
Spiseseddel for de 8 Forsøgsdage (som tidligere meddelt noget simplificeret
i Forhold til Sanatoriets sædvanlige Spiseseddel).
FROKOST
Tirsdag: Kødrand m. Marcaroni og
Smør med Madeirasauce.
MIDDAG
Kernemælkssuppe med Flødeskum.
Kogt Torsk m. Kartofler og Smør-
sauce. Oksefilet m. brunede Kartofler
og Sauce.
♦) Mine to Drenge har i mange Aar ikke alene sovet for aabne Vinduer, men for aaben Dør,
og Sengene har endog staaet saa nær op ad Døren, at de kunde være tilsneede om Morgenen.
Naa, saa har Drengene paa en nem Maade kunnet faa Lejlighed til at vadske sig i Sne over hele
Kroppen!
Ved samme Lejlighed skal jeg bemærke, at de samme Drenge i mange Aar om Sommeren
kun har været iført Benklæder og en ganske tynd, aaben Sportsskjorte. Denne Dragt faar de Lov
at gaa i ligesaa længe, De vil, som Regel til ind i Oktober. Vi har i Aar (1905) en meget regn-
fuld og kold September. Midt i denne Maaned kom min 14-aarige Søn i dybeste Alvor og forkla-
rede, at denne Dragt var saa uhyre praktisk i den Slags Vejr; „thi gennemblødt bliver man jo
altid alligevel, og naar man saa har Frakke, Vest, Skjorte o. s. v. paa, saa bliver man jo aldrig
tør igen. Min Skjorte tørrer paa et Øjeblik!“
Jeg selv er ikke saa hærdet som mine Drenge, men i den meget varme Sommertid gaar jeg
rundt og gør Skandale i lignende Dragt. Paa Overkroppen har jeg kun en aaben, gennemsigtig
Skjorte af Hørlærred. Hvor er det ikke dejligt i Varmen at føle Vinden stryge ned omkring
Kroppen. Man bliver aldrig svedt. Sveden tørrer ind, inden den samler sig til Vædske. Derfor
fryser man heller ikke om Aftenen, saaledes som man ellers let gør, naar „Skjorten klistrer til
Kroppen“ af Sved. Jeg har flere Gange Sommernætter ved Midnatstide kørt paa Cykle i denne
Dragt, oven i Købet imod Vinden, uden at det har gjort mig det allermindste. Derimod faar jeg
let Snue, naar jeg bliver indespærret mellem en Flok „fornuftige Mennesker“ i en Stue med 17—18
Gr. Varme.
Det er jo ogsaa en kendt Sag, at den største Fare, der kan møde en Tæringspatient efter