En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

91 der saa at sige „lever for aabne Vinduer“, næsten aldrig bliver forkølede uden netop, naar de bliver indespærrede i et Selskab af Mennesker, der er bange for „Træk“. Jeg tror, at naar vi alle fra Børn gennemførte „den aabne Dørs (Vinduers) Poli- tik“,*) saa kunde vi spare vore Sanatorier. De gør muligt deres allerstørste Nytte netop ved at hjælpe Folk fra den Frygt for frisk Luft, som de 99 pCt. af os lider under. Men selv om Sanatorierne kan paavise nok saa mange Resultater paa Grund af Luftkurene, og nok saa meget hjælper os at modarbejde gammel Overtro i denne Retning, saa er det jo i højéste Grad uheldigt, om de skulde styrke, ja ligefrem agitere for den anden Overtro i Retning af Overernæring og Kødets Evangelium. At jeg ikke overdriver, kan enhver over- bevise sig om ved at se de talrige Spisesedler igennem, som findes i Prof. Saugmans „Meddelelser fra Vejlefjord Sana- torium“. Her findes i Nr. 4, Side 111, følgende: Bilag I. Spiseseddel for de 8 Forsøgsdage (som tidligere meddelt noget simplificeret i Forhold til Sanatoriets sædvanlige Spiseseddel). FROKOST Tirsdag: Kødrand m. Marcaroni og Smør med Madeirasauce. MIDDAG Kernemælkssuppe med Flødeskum. Kogt Torsk m. Kartofler og Smør- sauce. Oksefilet m. brunede Kartofler og Sauce. ♦) Mine to Drenge har i mange Aar ikke alene sovet for aabne Vinduer, men for aaben Dør, og Sengene har endog staaet saa nær op ad Døren, at de kunde være tilsneede om Morgenen. Naa, saa har Drengene paa en nem Maade kunnet faa Lejlighed til at vadske sig i Sne over hele Kroppen! Ved samme Lejlighed skal jeg bemærke, at de samme Drenge i mange Aar om Sommeren kun har været iført Benklæder og en ganske tynd, aaben Sportsskjorte. Denne Dragt faar de Lov at gaa i ligesaa længe, De vil, som Regel til ind i Oktober. Vi har i Aar (1905) en meget regn- fuld og kold September. Midt i denne Maaned kom min 14-aarige Søn i dybeste Alvor og forkla- rede, at denne Dragt var saa uhyre praktisk i den Slags Vejr; „thi gennemblødt bliver man jo altid alligevel, og naar man saa har Frakke, Vest, Skjorte o. s. v. paa, saa bliver man jo aldrig tør igen. Min Skjorte tørrer paa et Øjeblik!“ Jeg selv er ikke saa hærdet som mine Drenge, men i den meget varme Sommertid gaar jeg rundt og gør Skandale i lignende Dragt. Paa Overkroppen har jeg kun en aaben, gennemsigtig Skjorte af Hørlærred. Hvor er det ikke dejligt i Varmen at føle Vinden stryge ned omkring Kroppen. Man bliver aldrig svedt. Sveden tørrer ind, inden den samler sig til Vædske. Derfor fryser man heller ikke om Aftenen, saaledes som man ellers let gør, naar „Skjorten klistrer til Kroppen“ af Sved. Jeg har flere Gange Sommernætter ved Midnatstide kørt paa Cykle i denne Dragt, oven i Købet imod Vinden, uden at det har gjort mig det allermindste. Derimod faar jeg let Snue, naar jeg bliver indespærret mellem en Flok „fornuftige Mennesker“ i en Stue med 17—18 Gr. Varme. Det er jo ogsaa en kendt Sag, at den største Fare, der kan møde en Tæringspatient efter