En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

92 Onsdag: Bajerske Pølser m. Kar- toffelmos og Peberrod. Torsdag: Flæskeæggekage. Fredag: Blomkaal m. rørt Smør. Lørdag: Hachis m. Speilæg. Søndag: Kalvekotelet m. Kartofler og brunet Smør. Mandag: Macaronibudding m. rørt Smør. Tirsdag: Forloren Kylling m. Kar- tofler og Sauce. Risengrød m. 01 eller Mælk. Okse- tunge m. Blomkaal og rørt Smør. Kalvekotelet m. Kartofler og brunet Smørsauce. Kødboller m. Kartofler og Kaper- sauce. Hønsekød i Flødepeberrod. Sveskemoes med Fløde. Kirsebærsuppe m. Tvebakker. Kogt Oksekød m. Kartofler og Peberrod- sauce. Vildand m. brunede Kartofler og Vildtsauce. Øllebrød m. Fløde. Oksefilet m. Kar- tofler og Sauce. Omelet m. Syltetøj. Bouillon m. Æggeblomme. Kogt Rødspætte m. Kartofler og Smørsauce. Stegt Kalkun m. brunede Kartofler og Sauce. Æblekage m. Flødeskum. Fiskefrikadeller m. brunet Smør. Oksesteg m. Grønærter, Kartofler og Sauce. Pærer. Sagosuppe. Kødboller i Sellerisauce. Gaasested m. brunede Kartofler og Sauce. Morgenmaaltidet bestod af en Portion Havregrød med Mælk og Smør, derefter Te, Kaffe eller Kakao med ristet Brød, Franskbrød etc., og Honning eller Marmelade til. Frokosten bestod af en varm Ret og koldt Bord (se ovenfor). Aftenmaaltidet bestod kun af koldt Bord; hertil anvendtes med Varia- tion et Udvalg af følgende Paalæg: Kalvesteg, Oksesteg, Grissesylte, Lever- postei, Kylling, Due, Rullepølse, røget Svinekød, Oksekød og Gaasebryst, Tunge, Æg, Sardiner, Hummer, salt Kød, stegt Torsk og Rødspætter, røget Sild, Skinke, Hønsekød, Vildand, Rødbeder samt hollandsk Ejdammer-, Rochefort- og Schweizerost. Altid Mælk ad libitum (det er: saameget man lyster); til Frokost desforuden Kaffe, Te eller Kakao; efter Middag Kaffe, og til Aften Te. Man forstaar let, at jeg har meget ondt ved at begribe, at sligt Fraadseri (i mine Øjne), der hos sunde Mennesker efter all at dømme vilde være uheldig, kan være gavnlig for Tæ- Udskrivning fra Sanatorium er at komme i Selskab. Den daarlige Luft og Vflfmen fremkalder meget hyppigt „Forkølelser“ og Tilbagefald. Det var interessant at vide, hvormange Tusinder, der aarligt dør i Danmark af Skræk for Træk. Og endda tør man i en Forsamlingssal eller Jernbanekupé ikke lukke et Vindue op, saasnart der blot er en, der tror ikke at kunne taale Træk, selv om der er Hundreder, der ikke kan taale at indaande, hvad deres Medmennesker har udaandet af Kulsyre, ildelugtende Aande, Bakterier o. s. v. Sligt er nu engang ikke Griseri, fordi „Grisene“ (Bakterierne etc.) ikke kan ses!