En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

93 ringspatienter. At andre Læger ogsaa deler min Tvivl i saa Henseende fremgaar tydeligt nok af Professor Saugmans „Meddelelse V.“, S. 41, hvor han skriver: „Da der stadigt fremføres Paastande om, at Sanatoriets Be- handling muligt kan være meget god for Lungerne, men at den virker højst uheldigt paa Fordøjelsesorganerne, og at den skaf- fer Patienten „Gigt“, har vi o. s. v.“ Jeg er absolut sikker paa, at Hundreder af —, ja, jeg kan vel godt sige næsten alle — Læger er enig med mig, naar jeg si- ger, at Overernæringen er en risikabel Sag overfor Maven. Jeg tror, at man passende kan dele Menneskemaverne i „He- stemaver“, „Normale Maver“ og „Svage Maver“. „Hestemaver“ er saadanne, hvori man kan proppe alt mel- lem Himmel og Jord, „uden at det gør dem noget“. For „nor- male Maver“ er der Grænser for, hvad de kan taale, og „svage Maver“ taaler kun lidt. Naar man nu begynder paa Overernæringen, som efter Prof. Saugman57) er en „Conditio sine qua non“ (absolut Betingelse), gaar det udmærket med „Hestemaverne“, saa la la med de „normale Maver“ og slet med de „svage Maver“. En Del af de to sidste Kategorier bliver mere eller mindre ødelagte, og i saa Fald er Ihændehaveren redningsløst fortabt, hvis man ikke hjælper Maven paa Fode igen ved at stoppe op med Overernæringen. At Prof. Saugman virkeligt har meget Vrøvl med Maveforstyrrelser, fremgaar med tilstrækkelig Tyde- lighed af hans sidste — 5. — Beretning S. 25, hvori han op- lyser, at i December 1904 var af de 90 Patienter de 45 paa „Kurkost“, medens andre 45 var paa „Diæt“ under forskellig Form. Prof. Saugman mener at kunne modbevise den megen Snak om Mavernes Ødelæggelse ved følgende Ræsonnement (Med. V. S. 4), baseret paa Oplysninger fra de for nogle Aar siden udskrevne Patienter: „Fra 1901 har 104 Patienter givet Meddelelse, og det vides desuden, at én er død af en akut, perforerende Blindtarms- betændelse, der efter den opererende Læges Meddelelse ikke var af tuberkuløs Natur. Blandt de 104 Patienter havde 28 tid- ligere haft Fordøjelsesforstyrrelser; disse er nu fuldstændigt