En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

INDLEDNING En Smed, der af Sundhedshensyn havde givet sig af med at studere Diætetik, udtalte for nyligt følgende: „Det er mig umuligt at hitte ud af, hvad jeg maa spise, eller om jeg i det hele maa spise noget. Alt synes jo at være giftigt eller skadeligt i en eller anden Henseende. Det eneste, der bliver tilbage at vælge imellem, synes at være Risengryn kogt i Vand, vel at mærke, naar man kun drikker rent Vand til. Jeg gaar nu i dødelig Angst for, om ikke ogsaa en eller anden Professor finder paa, at ogsaa Risengryn ligesom Kødsuppe og Rabarber- grød1) er den rene Gift.“ Smedens Fortvivlelse synes at være velbegrundet. Ulykken er, at Manden har været altfor alsidig. Han har hørt for meget efter „alle Parter“. Jeg forstaar ham saa inderlig godt. Ogsaa jeg har ligefra min Studentertid interesseret mig stærkt for Diæ- tetik og ligger i den Anledning inde med en anselig Bunke Kogebøger, diætetiske Haandbøger o. s. v., der repræsenterer forskellige Anskuelser. Men denne Alsidighed har været min Ulykke, ligesom det har været Smedens. Det vilde have været saa meget lettere for os begge, om vi havde valgt os en Auto- ritet og holdt os til ham gennem tykt og tyndt, saa havde Sme- den kunnet spise andet end Ris, og jeg havde med Overbevis- ning kunnet missionere blandt Lægmænd, saaledes som det var min Agt for 20 Aar siden. Men den første Betingelse for at være Missionær er, at man er „troende helt igennem“, og til min egen store Sorg kom jeg snart i Tvivl angaaende adskilligt i min fysiologiske Børnelærdom, og det var navnlig selve ♦) En Mand af Smedens Bekendtskab havde i nogle Aar, af Hensyn til sine Nyrer, indskræn- ket Kødspisningen til Fordel for Frugt og Grøntsager, men nu havde en „københavnsk Professor“ fortalt ham, at Tomater og Rabarber var noget ganske utilladeligt for Nyrerne! En Reform af vor Ernæring 1