En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

2 Grundpillen, de 118 gram Æggehvide, 56 gram Fedt og 500 gram Kulhydrat som daglig Norm for en arbejdsdygtig Mand, der begyndte at vakle for mig. Jeg kom ret snart til den Over- bevisning, at de 118 gram Æggehvide var altfor højt sat, man kunde nøjes med langt mindre. Men saalænge denne Norm op- stilles i alle fysiologiske Haandbøger og indprentes Lægerne ved Universiteterne (blandt andet ogsaa ved Københavns), saa skulde der jo en vis Dristighed, for ikke at sige Frækhed til, for at en almindelig jysk Landlæge skulde træde op imod Videnskaben. Indtil det sidste Par Aar har jeg derfor nøjedes med privat overfor mine Patienter og overfor mine nærmeste Omgivelser, at agitere imod den gamle Lære. For et Par Aar siden fik jeg Lejlighed til at studere Ægge- hvidens Betydning i Malkekøernes Foder og kunde her paavise, at Æggehviden ogsaa overfor Mælkeproduktionen havde været vurderet altfor højt. Ja, at man kunde nøjes med ca. Halvdelen af den Mængde, som Videnskaben hidtil havde fastslaaet. I den Anledning skrev jeg i Forsøgslaboratoriets 55. Beretning en Afhandling om Æggehvidespørgsmaalet, og her udviklede jeg ogsaa i korte Træk mine Anskuelser om Æggehvide i Menne- skets Ernæring. Siden den Tid har jeg kastet al Beskedenhed over Bord og har i forskellige Foredrag Landet over bekriget Æggehvidens formentlige Overvurdering, saavel hos Menne- sket, som hos Husdyrene. Men i slige enkelte Foredrag kan man jo umuligt fremlægge hele sit Bevismateriale, og de fleste Tilhørere (forøvrigt har der flere Gange været Læger tilstede) savner jo ogsaa Kundskaber til at kunne kritisere mine Beviser. Jeg har derfor følt det som en Pligt at kunne fremlægge mine Argumenter samlede i et særligt Arbejde. Jeg haaber, at ogsaa de virkelige Sagkyndige vil indrømme, at mine Anskuelser ikke er byggede paa Sand, men at jeg har underkastet Spørgs- maalet en ret alvorlig og grundig Undersøgelse. En Mangel ved nærværende Pjece er vel, at den baade forsøger at være viden- skabelig og populær. Jeg søger at underbygge mine Anskuelser saa solidt med Litteraturhenvisninger o. s. v., at de skal kunne staa for videnskabelig Kritik, men derfor kan det ikke und- gaas, at mit Arbejde bliver noget tungt fordøjeligt for Læg- mænd. Jeg har ikke ment at kunne undgaa denne Ulempe. Hvis