En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

3 det jeg skriver, havde været „god Latin“ blandt Lægerne, saa kunde den tunge Ballast have været sparet, men da mine Me- ninger staar i Modstrid med de hidtil gældende Anskuelser, saa yi de det jo kun lidt nytte at komme med ubegrundede eller løst begrundede Paastande. Saadanne er Folk saa vant til at høre, at de har vænnet sig hl at lade dem gaa ind ad det ene Øre og ud ad det andet. Hvis de ikke gjorde det, blev de jo ligesaa ulykkeligt stil' lede, som den før omtalte Smed. I de senere Aar er jo des- uden Ernæringsfysiologiens Hovedgrundsætninger i populær Form udspredt mellem Folk ad en Mængde forskellige Veje (Folkeuniversitetsforeninger, Husholdningsskoler, Landbrugs- skoler O.S.V.), saa jeg ved, at mange saakaldte Lægfolk ogsaa ret godt vil være i Stand til at følge mig. Jeg kan jo ikke for- lange, at nogen skal tro mig paa mit Ord. I Mangel af Av- toritet er jeg derfor nødt til at holde mig til Beviser. Jeg haaber, at Læserne vil finde, at mine Beviser er saa gode, at de kræver Modbeviser, før de falder til Jorden. Jeg kan ikke lade være ideligt og ideligt at gentage overfor Publikum: „Hør ikke efter, hvad Avtoriteter siger uden samtidigt Ht spørge efter Beviserne.“ Særligt Landmændene er, belærte af sørgelige Erfaringer, blevet saa yderst mistroiske. Det er ofte hændt mig, at jeg,' naar jeg under Diskussion om et eller andet Landbrugsspørgs- maal har brugt en eller anden Udtalelse eller nævnt et eller andet Forsøg af en tysk Professor som Bevis, er bleven mod- taget af et meget overlegent Smil, der har sagt saa meget som: „Vi blæser den tyske Professor et Stykke.“ Et sligt Smil er ret irriterende at sc, men det kan jo ikke nægtes, at tyske Profes- sorer sommetider har narret danske Landmænd, og naar de ikke selv formaar at bedømme, hvad der er af Værdi og hvad ikke, er det forklarligt, at de gaar ud fra, at det er Løgn altsammen. For at hjælpe Landmænd og andre over denne Tvivlesyge ser jeg ingen anden Udvej end at lægge alle Kortene saa aabent som muligt paa Bordet, saa faar Publikum selv, eller deres Tillidsmænd, undersøge Sandheden eller Usandheden efter bedste Evne. Dette som Undskyldning for den tunge videnskabelige Ballast, som jeg har ment ikke at kunne komme udenom. Jeg skylder adskillige baade i Ind- og Udlandet