En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!
Forfatter: M. Hindhede
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København & Kristiania
Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave
Sider: 172
UDK: 612 Hin
At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
her i Landet modsige mig, naar jeg siger, at Alkoholen,
ikke er noget Næringsmiddel, men en Gift.
Alkohol, efter Atwater, muligt kan bruges til, er til Fedning,
engang ikke er Kannibaler, der bruger at æde hinanden.
„Alkohol er et Næringsmiddel! Alkohol er et slet Næringsmiddel! Al-
kohol er et forbandet Næringsmiddel!“
Vidste man ikke, hvordan Alkoholen kan forvirre Hjernerne, og Bryg-
geres og Vinhandleres Penge Samvittigheden, vilde man jo forsværge, at
nogen Læge paa Basis af Atwater kunde anbefale Alkoholen som et godt
Næringsmiddel. Naa, heldigvis var den Mand, der begik den Dumhed (han
er siden, efter privat Meddelelse fra en udenlandsk Læge, død af Apopleksi),
en Franskmand. De danske Læger, der holder paa, at Alkoholen er et Nærings-
middel, siger dog i samme Aandedræt, at det er et giftigt og skadeligt Næ-
ringsmiddel, som man ikke skal bruge i det daglige Liv. Derfor vil vistnok
ingen Autoritet
praktisk taget,
Det eneste
men da vi nu
er Fedning jo et tvivlsomt Gode. Specielt Alkoholfedning ef vel nærmest et
sygeligt Fænomen, som muligt fremkommer ved en Lammelse af Cellevirk-
somheden. Fedning af Tæringspatienter med Cognac og 01 er jo forlængst
opgivet.
At Alkohol er Gift, er vel dog nok nu inde i Flertallets Bevidsthed, men
at man bruger samme Betegnelse overfor Kaffe og The, det vil muligt for-
bavse Lægmænd. Lægerne ved godt nok Besked herom. Under mine Stridig-
heder om Alkoholspørgsmaalet med maadeholdne Læger lyder den Indven-
ding, jeg hyppigst har mødt, omtrent saaledes: ,Ja, det er godt nok med Be-
kæmpelsen af Alkoholen, men hvorfor tager De ikke ogsaa Kampen op mod
de andre Gifte: Kaffe, Tobak o. s. v., de gør jo ligesaa stor Skade.“
Som Bevis for, at jeg taler sandt, skal jeg citere følgende Linier fra Dr.
med. Torrilds Artikkel: „Afhold eller Maadehold“ („Det ny Aarhundrede“ 1.
Februar 1905):
„Hvis Afholdsmændene, d. v. s. de moderne Apostle, der prædiker om,
al Alkoholnydelses skadelige Indvirkning paa Organismen, vilde være konse-
kvente, maatte de imidlertid tage Kampen op mod alle vore stimulerende
Midler overhovedet. Det er grumme ulogisk af dem at nøjes med at bekæmpe
Alkoholen, medens de glat væk tillader Menneskeheden at „forgifte sig“ ved
alle mulige andre Stimulanser, der ogsaa virker som „Giftstoffer“ paa Orga-
nismen. Hvor kan Abstinenterne, disse Samfundshygiejnikere paa en Hals,
roligt se paa, at Menneskene bruger Tobak og Kajfe, naar de dog ved, at
ogsaa disse Stoffer kan have en skadelig Indvirkning paa Organismen. Ganske
simpelt fordi Afholdsmændene selv ikke kan undvære disse Stoffers stimu-
lerende Indflydelse. Det er en bekendt Sag, at der ikke findes saa store
Kaffedrikkere som Afholdsmænd; ved alle mulige Lejligheder tylle de sig
med stærk Kaffe, og mangfoldige Afholdsmænd driver den mest udbredte
Misbrug af Tobak.
Kan man ønske sig noget bedre Bevis for, hvor dybt Trangen til Stimu-
lanser stikker i den menneskelige Natur? Tager man det ene stimulerende
„Giftstof“ fra Folk, straks kaster de sig med Begærlighed over det andet. Og
her kan det ikke nytte, at vore Abstinenter fremsætter Paastanden om Kaffens