En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

124 ker. Her sænker jeg min Fane for Specialisterne, det er vore Koner, vore Kokkepiger, vore Kogefrøkner og specielt da For- standerinderne for vore Kogeskoler. Det bliver deres Sag og deres Kunst at præsentere os Spisesedler, der passer samtidigt for vor Smag, vore Maver og vor Pengepung. Lad os faa de- taillerede Spisesedler, saavel til 20 å 30 som til 40 å 50 Øre o. s. v. Det eneste, jeg har villet, er kun paa en Maade at rydde Vejen for Specialisterne, rydde alle de gamle, dumme Sten, som Videnskaben har anbragt paa en højst ubelejlig Maade, væk. Jeg kan ikke tro andet, end at det maa være en Lettelse for Specialisterne, om de ikke længere behøver at gøre sig Bekymringer angaaende tilstrækkelig Æggehvide, eller om de ganske kan se bort fra Spørgsmaalet om ikke at bage Mel op med Smør, sætte Jævning til Grønsager o. s. v. o. s. v. Alt sligt er temmelig sikkert kun en Smagssag og en Tyggesag. Selvfølgelig maa Mel koges (bages), da Mundspyttet ikke kan indvirke paa raa Stivelse,86) og der kan vel heller ikke være Tvivl om, at det er heldigt, om Melet er i en saadan Form, at god Tygning er nødvendig eller naturlig. Kiks, Tvebakker el- ler lignende haarde Brødsorter bliver letfordøjelige, fordi det er nødvendigt at tygge dem godt for at kunne synke dem, — naar man da ike bruger den Uskik at skylle hver Mundfuld ned med Drikke. Dr. Kellogs Forsøg87) viste, at der efter et Prøve- maaltid med Kiks var sket en 4 Gange saa stærk Sukkerdan- nelse, naar Kiksene tyggedes, end naar de knustes fint, rørtes ud i Vand og skylledes ned utyggede. Af den Grund er vel nok de saakaldte lette (letbagte) Melspiser noget at foretrække for de tunge, men giver man sig blot Tid til at tygge ogsaa de tunge Spiser, synes de ogsaa at fordøjes temmelig let. Men man maa huske paa, at Grød, Pandekager, ja Vælling etc. ogsaa skal tygges. Man kommer til at betale Mulkt, om man sluger Maden. Om Melet er blandet med Fedt eller ikke, synes ikke at have nogen Betydning, derfor vil Klejner, velbagt Butter- dejg og mange lette Buddinger, Postejer etc. rimeligvis være udmærkede Fødemidler.*) Da mange af dem kan fremstilles bil- ♦) At slige Spiser kan føles tungt i Maven, beror vistnok dels paa mangelfuld Tygning, dels paa, at man — dette gælder særligt Børn — paa Grund af Velsmagen spiser for meget. Disse Mel-Fedt Spiser er yderst concentrerede, meget nærende Fødemidler, hvoraf man kan nøjes med lidt. Jeg skal ogsaa advare mod at spise for meget af alt for søde Sager. Slikkeri er ikke sundt. Den friske Appetit skades (Vamtnelhed). Jeg tænker her paa kunstig Sødning. Søde Frugter har ikke denne Virkning.