En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

VOR UNGDOM. Jeg haaber, at Læserne vil indrømme, at jeg i det fore- gaaende har leveret mange og gode Grunde for, at vor af Videnskaben desværre anerkendte Levemaade er uheldig, fordi den betyder en Overfodring med Føde i det hele og da spe- cielt med Æggehvide, som ikke alene er unyttig, men ligefrem skadelig, foruden at den er altfor dyr. Naar vi nu er enige herom, hvad er der saa at gøre for at stoppe den stadigt om- siggribende Bevægelse bort fra den gamle tarvelige Levemaade? Jeg er ganske klar over, at det vil blive en yderst vanskelig Sag. Saa længe Videnskaben sagde Bøf og Folks Ganer sagde Bøf, da var Folk særdeles villige til at rette sig efter Viden- skaben, forsaavidt Pungen tillod det. Men naar Videnskaben nu siger Kartofler og Risengrød, og Ganen stadig siger Bøf med Spejlæg, bliver der Sammenstød mellem to mægtige Magter, hvoraf sandsynligvis Nr. 2 er den stærkeste. Som bekendt er der en stor Mængde Mennesker, der lever for at spise og ikke spiser for at leve. For deres Vedkom- mende er der intet at stille op, selv om man stiller nok saa megen Gigt, noksaa megen Mavekatarr eller noksaa megen Nyrekolik o. s. v. op som Skræmmebilleder. Løsenet er: „den Tid den Sorg“, og naar baade Tiden og Sorgen kommer, da er Vanen bleven for stærk, Energien for svag og maaske endog Tidspunktet for sent. Skal der opnaas noget, maa der tages fat, hvor daarlige Vaner endnu ikke er bievne kro- niske, hvor Bugen endnu ikke er bleven den altbeherskende Guddom, hvor der kan vækkes Begejstring for Idealer, og hvor der findes Villier til at bære Idealerne frem til Sejr, Samfundet