En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!
Forfatter: M. Hindhede
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København & Kristiania
Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave
Sider: 172
UDK: 612 Hin
At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
til trods. Hvor findes disse Betingelser? Svar: hos Japanerne
og muligvis hos den danske Ungdom.
Japanerne vil jeg lade ude af Betragtning, de trænger ikke
til min Prædiken; de har tvertimod prædiket for mig. Men den
danske Ungdom vilde jeg gerne have i Tale, og da jeg person-
ligt ikke magter ret meget i saa Henseende, vilde jeg gerne
have saa mange som muligt til at raabe i Kor med mig.
Jeg ved af egen Erfaring, hvad Ild i Ungdomstiden vil sige.
„En vaagen Ungdom og Landet vil leve“. Hvad Ungdommen
faar Tro paa og bliver begejstret for, .det formaar den at gen-
nemføre alle Forsigtighedspetere til trods.
Var det ikke værd at søge at vække Ungdommens Begej-
string for Spørgsmaalet „en sund Sjæl i et sundt Legeme“.
Ja, her var den studerende Ungdom, og specielt da de vor-
dende Læger som selvskrevne til at gaa i Spidsen. Men jeg
ved ikke, hvordan det er fat, man mærker saa lidt til Begej-
string paa bemeldte Steder. Det beror vel paa, at Gnisten, der
tænder Flammen, mangler. Den danske medicinske Student
lærer meget om „den syge Sjæl i det syge Legeme“, at lappe
denne paa forskellig Vis, det lærte vi, men den sunde Sjæl
faar finde sig i at vente med at komme under Lægebehand-
ling, indtil den er saa heldig at blive syg. At agere med Mave-
pumper, Reagensglas, Mikroskop og Medicinflasker, det lærer
Medicineren til den store Guldmedaille; men at agere med
Faktorerne Luft, Lys, Vand, Gymnastik, Sport, Diætetik etc. i
den Hensigt at holde de sunde Sjæle sunde, hvem lærte os
det? Men efterhaanden som Oplysningen stiger, og Troen paa
latinske Recepter taber sig, mon Lægestandens Renommé saa
kan taale, at det overlades til Lægmænd at skrive danske Re-
cepter for de sunde Sjæle. Er det ikke nær ved at være en
Skandale, at der ingen er, der forlanger, at Medicineren til sin
Eksamen skal vide noget om Gymnastik, Sport eller andre
Grene af den personlige Sundhedslære, medens disse Emner,
saavidt jeg ved, er tvungne Fag paa de fleste af vore Land-
brugs- og Folkehøjskoler. Mon det ikke skulde være en af de
mange Grunde til, at Eleverne fra den sidste Slags Skoler,
trods mindre Viden, med Tiden kommer til at veje saa tungt
En Reform af vor Ernæring
9