En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

Forfatter: M. Hindhede

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København & Kristiania

Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave

Sider: 172

UDK: 612 Hin

At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 192 Forrige Næste
_______ _______ _______________________ 133 Som man ser en Æggehvidespiseseddel saa det kan forslaa. Middagsmaden er i de fleste Tilfælde lagt an paa Æggehvide og da særligt paa animalsk Æggehvide. Men nu de andre 3 Uger, mon der er nogen Tendens til Forsøg med Ernæring efter andre Principper? Ikke Gnist! Jeg skal blot anføre Gen- nensnitsindholdet pr. Uge for alle 4 Uger: Æghv. Fedt 1- Uge.............................. 138,5 161,3 2- do................................ 142,7 152,5 3- do............................... 148,2 147,0 4- do...................................................... 140,5 151,2 Hovedgennemsnit... 142,5 153 Kulh. 581,2 563,4 582,2 593,9 580,1 ca. 4400 Calorier. Alene efter disse korte Antydninger forstaar man let, at disse Spisesedler virker paa mig, som en rød Klud paa en Tyr. „Forædt“ er vel det Udtryk, der efter mine Begreber passer bedst paa disse Soldater. Ca. 3 dobbelt af nødvendig Æggehvide og 1 '/g å 2 Gange saa megen Føde, som de be- høver, det skal Organerne og Cellerne slaas med samtidigt med, at Soldaterne skal opøve hele deres Krop til at kunne præstere det mest mulige. Sæt, at de virkelig kom i Krig, og sæt, at de traf paa ikke forædte Soldater —Japanere f. Eks., og sæt, at disse Japanere var kloge nok — hvad de sikkert nok er — til at tage dem lige efter Middagen. Vore Jenser vilde jo i saa Fald blive masede sønder og sammen af Mangel paa Be- vægelighed! I Krig er der nemlig ikke noget, der hedder „nogenlunde“, naar man staar overfor noget ekstragodt. De Soldater, der kan drive Bevægeligheden og Udholdenheden til det højeste Toppunkt, vil altid — øvrige Forhold lige — gaa af med Sejren. Den Visdom er ikke af mig, den hører vistnok til den militære ABC. Men hvorfor giver vi saa vore Soldater en Forplejning, der sætter dem i Stand til „saa nogenlunde“ Præstationer? Svar: Fordi vi troede, at det hele var saa ekstra- godt. Vi troede paa Overtroen, vi troede paa Voit, ja vi gør mere endnu, vi overtrumfer Voit. Voits Norm er som bekendt for Soldater: