En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!
Forfatter: M. Hindhede
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København & Kristiania
Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave
Sider: 172
UDK: 612 Hin
At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_______ _______ _______________________
133
Som man ser en Æggehvidespiseseddel saa det kan forslaa.
Middagsmaden er i de fleste Tilfælde lagt an paa Æggehvide
og da særligt paa animalsk Æggehvide. Men nu de andre 3
Uger, mon der er nogen Tendens til Forsøg med Ernæring
efter andre Principper? Ikke Gnist! Jeg skal blot anføre Gen-
nensnitsindholdet pr. Uge for alle 4 Uger:
Æghv. Fedt
1- Uge.............................. 138,5 161,3
2- do................................ 142,7 152,5
3- do............................... 148,2 147,0
4- do...................................................... 140,5 151,2
Hovedgennemsnit... 142,5 153
Kulh.
581,2
563,4
582,2
593,9
580,1
ca. 4400 Calorier.
Alene efter disse korte Antydninger forstaar man let, at
disse Spisesedler virker paa mig, som en rød Klud paa en
Tyr. „Forædt“ er vel det Udtryk, der efter mine Begreber
passer bedst paa disse Soldater. Ca. 3 dobbelt af nødvendig
Æggehvide og 1 '/g å 2 Gange saa megen Føde, som de be-
høver, det skal Organerne og Cellerne slaas med samtidigt
med, at Soldaterne skal opøve hele deres Krop til at kunne
præstere det mest mulige. Sæt, at de virkelig kom i Krig, og
sæt, at de traf paa ikke forædte Soldater —Japanere f. Eks.,
og sæt, at disse Japanere var kloge nok — hvad de sikkert nok
er — til at tage dem lige efter Middagen. Vore Jenser vilde jo
i saa Fald blive masede sønder og sammen af Mangel paa Be-
vægelighed! I Krig er der nemlig ikke noget, der hedder
„nogenlunde“, naar man staar overfor noget ekstragodt. De
Soldater, der kan drive Bevægeligheden og Udholdenheden til
det højeste Toppunkt, vil altid — øvrige Forhold lige — gaa
af med Sejren. Den Visdom er ikke af mig, den hører vistnok
til den militære ABC. Men hvorfor giver vi saa vore Soldater
en Forplejning, der sætter dem i Stand til „saa nogenlunde“
Præstationer? Svar: Fordi vi troede, at det hele var saa ekstra-
godt. Vi troede paa Overtroen, vi troede paa Voit, ja vi gør
mere endnu, vi overtrumfer Voit. Voits Norm er som bekendt
for Soldater: