En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

137 Hvem tænker f. Eks. paa, hvilken fortrinlig Føde et Stykke Sigtebrød med Smør er. HA Pd. Sigtebrød -|- 'A Pd. Smør vilde (efter Jürgensen) indeholde i Gram: 60 Æghv., 94 Fedt, 375 Kulh, 2658 Cal. Det svarer i Indhold næsten paa en Prik til de ameri- kanske Soldaters og Sportsmænds Kost. At man kan leve ved Sigtebrød med rigeligt godt Smør i flere Dage i Træk og være fuld præstationsdygtig, det kan der ikke være Gnist af Tvivl om. Jeg vilde ikke have det fjerneste imod at udføre dette Kunststykke. For denne Mulighed taler ogsaa, at en meget troværdig Mand for kort Tid siden fortalte mig, at han under sin Militærtjeneste boede sammen med en Kammerat, som ikke spiste til Middag, men levede alene — eller i al Fald saa at sige alene — ved Rugbrød og Fedt. Min Meddeler bemærkede udtrykkeligt, at Manden saa udmærket sund ud og var stærk som en Ulykke!*) Det er en Selvfølge, at jeg ikke mener, at denne rene Smørrebrødskost skal være Norm for Soldaterne. Den er kun nævnt som et Eksempel paa, hvor uendelig simpel Kosten kan være sammensat og endda indeholde tilstrækkelige Nærings- stoffer i passende Blanding. Dette aabner Muligheden for at klare sig i en snæver Vending — Manøvre, Krig etc. — paa en meget simpel Maade. Man kunde endog bage Smørret ind i Brødet under Form af Kiks, hvilket yderligere vilde simpli- ficere det hele. Kunde der desuden faas Æg eller Mælk til, *) Som Sidestykke hertil skal jeg tillade mig at citere følgende af et Brev, som jeg modtog fra en Borger i en dansk Provinsby efter at han havde læst denne Bog (1ste Oplag): „Jeg takker Dem for Deres Bog. Deu har været mig til Velsignelse og løst en Gaade for mig. I 10 Aar af mit Liv fra 1874 til 1884 har jeg levet ualmindelig tarvelig. Min Kost bestod af Hvede- brød, Rugbrød, amerikansk Svinefedt og 2 Pægle 01 daglig; dermed Basta. Hvedebrødet spiste jeg tørt, paa Rugbrødet et ganske tyndt Lag Fedt (jeg kunde hjælpe mig med 1 ® i ugevis). Jeg boede dengang som endnu her i X, men jeg arbejdede paa Byens Marker. Mit Haandværkstøj be- stod af Skovl, Spade, Møggreb og Hakke. Jeg fortsatte den tarvelige Levemaade Dag efter Dag, Aar efter Aar. Ingen Middagsmad, Kaffe eller nogen som helst Tilsætning til Brødet eller Fedtet. Kom jeg ud. til Vennerne eller Familien, tog jeg for mig af Retterne, men jeg spiste kun lidt. Jeg havde været paa en Landbrugsskole og lært lidt om det menneskelige Legeme og Ernæringen, men det passede slet ikke paa min Levemaade, saa jeg var forberedt paa at blive syg. Imidlertid, Sygdommen udeblev. Jeg var i de 10 Aar ikke syg en eneste Time og hvad endnu bedre var, jeg var altid livsglad og særdeles vel tilpas baade legemlig og aandelig. Jeg fik saa Familie og kom til at leve ligesom andre Mennesker med dygtig Kødspise, Kaffe, The og andre Retter, som Tiden fordrede. Vi fik god Brug for Doktoren og det har vi endnu, ligesom ogsaa Apotekeren er meget glad for os. Men hvordan kommer vi tilbage til den tarvelige Levemaade og — Livsglæden o. s. v?“ Skøndt jeg ikke vil anbefale ovennævnte Diæt, saa er det meget interessant, at en Mand kan leve paa en saa ensformig Kost i 10 Aar. Det vilde selv jeg knapt have troet. Ikke fordi der her var utilstrækkelig Næring, men paa Grund af Ensformigheden.