En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

156 vist ikke opgive! Meningen er, at de gerne vil sluge det ganske Apotek, rejse til Alverdens Badesteder, lade sig koge i Damp eller i tør Luft, lade sig indsprøjte med alle mulige Vidunder- eliksirer o. s. v. o. s. v. i det uendelige. Da nu Lægerne ret snart bliver saa kloge, at de indser, at de kun skader sig selv ved at drille Patienten med de kildne Punkter, saa bliver der jo ikke stort andet at gøre, end at trække Tiden ud med Snak og de nævnte Lindringsmidler, indtil tilsidst den store Befrier indfinder sig, De, jeg derfor egentlig taler til, og som jeg haaber at vinde, er de unge, der endnu ikke rigtig for Alvor har faaet begyndt paa Glidebanen. For dem gælder det kun om en Smule Ben i Næsen overfor Skik og Brug. Belønningen vil ikke ude- blive i Form af et langt og nydelsesrigt Liv. Det er saa til- fredsstillende at vide, at ikke én nogensinde — saa vidt mig bekendt — har angret, at han har fulgt de antydede Principper, medens Tusinder og atter Tusinder for sent angrer, at de ikke har fulgt dem. Jeg kender Familier, der gennem Generationer har levet efter disse Principper, og her er Armod, forlorne Eksistenser etc., ukendte Størrelser. Jeg har set ind i adskillige Hjerter, hvor der har staaet at læse: Jeg kan ikke, men jeg vilde ønske, at mine Børn vilde følge Dr. Hindhede.“ Det kan jo være meget godt, men de gode Forældre glemmer, at det er Eksempel og ikke Snak, der virker paa Børnene. Hvis nogen vil forsøge med mine Principper, vil jeg an- befale dem med Hensyn til Madspørgsmaalet ikke at be- gynde for radikalt. Naar jeg har hævdet, at man kan leve ved Kartofler, Korn, Fedt og Frugt alene, saa er det jo et Princip- spørgsmaal, et interessant, videnskabeligt Spørgsmaal, som har sin store Betydning, idet det lærer os, at vi aldeles ikke be- høver at bryde os om hele denne gamle Æggehvidesnak. Men den Middagsherre, der pludseligt vilde slaa om til Polakkost, vilde føle Overgangen med Hensyn til Smag for stærkt og vilde derfor uden Tvivl snart opgive det hele. Jeg tror, at det for Flertallet af Mennesker vil være mest praktisk med den lang- sommere Overgang. Begynd blot med mindre Forandringer, som stærkere Indførelse af Grød af forskellig Slags, rigeligere med Brød (man kan skaffe sig stor Afveksling blot ved Varia-